Naturoplevelser støtter naturfagsundervisningen

Det giver meget mening at afsøge nye metoder til at styrke naturfagsundervisningen, fordi natur- og teknikfagene står centralt i diskussioner om, hvordan fremtidens borgere (eleverne) skal uddannes til at håndtere fremtidens globale udfordringer som reduktion i biodiversitet, klimaforandringer, bakteriel multiresistens og ikke mindst nu, udfordringer med epidemier osv.

Vi skal uddanne vores skolebørn, så de bliver fortrolige med det naturvidenskabelige tankesæt, den naturvidenskabelige undersøgelsesmetode og argumentationsform. Det sætter dem også bedre i stand til at tænke kritisk, så de kan skelne fakta fra mening, ægthed fra snyd, og videnskab fra nonsens. Og de skal fortsætte med at være interesserede i naturfaglige problemstillinger og erhverv.

Et sted der kan inspirere elevers interesse for naturfag er naturen.

Forskningsoversigt om naturoplevelser i naturfag

Derfor har jeg i det seneste år i et projekt - Pædagogisk indblik ledet af lektor Helle Plauborg, DPU - arbejdet med forskningsoversigten Naturoplevelser i naturfagsundervisningen i grundskolen

Med Pædagogisk indblik får praktikere inden for henholdsvis dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse et let tilgængeligt indblik i og overblik over den eksisterende forskning på forskellige områder.

Hvad er en naturoplevelse?

Forskningsoversigten er baseret på internationale studier, der anvender oplevelser i naturen til at understøtte naturfagsundervisningen. Det drejer sig om oplevelser af konkrete naturfænomener, naturprocesser og naturlove, sådan som de forekommer i naturlige omgivelser, fx skov, strand, sø- og engområder og parker. Det er også delvist menneskeskabte omgivelser, der involverer naturfænomener, som fx zoologiske haver, offentlige akvarier, grønne ’kiler’ i landskabet, astronomiske observatorier, bondegårde og skolehaver, der tilbyder erfaringer med konkrete naturfænomener. Endelig kan det være oplevelser af naturfænomener som nedbør, vandfald, tyngdekraft osv.

Det er altså undersøgelser af didaktiske processer, der tager udgangspunkt i natur- og teknikfagets materialitet. Det indebærer aktiv brug af naturrummet som læringsarena for natur og teknik, der spontant stimulerer observation, undersøgelse, hypotesedannelse, udledning og efterprøvning af forståelse og brug af teknologiens forlængelse og udvidelse af vores sanser. Samtidig stimulerer naturomgivelser til såkaldte spontane undervisningsepisoder, hvor fysikaliteten – de materielle omgivelser, naturfænomenerne - indgår som et fælles tredje for lærere og elever, der håndgribeliggør naturfaglige emner og understøtter naturfaglige samtaler.

Samtaler og teknologi

Oversigten peger på, at elever gennem samtalen i naturrummet, får understøttet deres indholdsviden kropsligt og emotionelt, samtidig med at de ved krydsreferencer mellem udpegning af naturfænomener og den sproglige udpegning understøttes i den naturvidenskabelige undersøgelses- og argumentationsform. Brugen af teknologi i naturrummet føjer endnu en dimension til, fordi teknologi understøtter den særlige systematik, der gælder for naturfaglig empiriindsamling og datahåndtering. For eksempel kan mobile enheder indgå i understøttelse af observationer og dataindsamling, vidensdeling mellem elever, og som ressource i forbindelse med vidensindhold. Det vil sige, at apps kan bruges til at opsøge baggrundsviden, som logbog og dataark, til indføring af observationer, og til kondensering og evaluering af data. Visse applikationer kan bruges til at opstille fund og bearbejdede data i tabeller, diagrammer og grafer.

Undervisningsforløb du bare kan bruge

I forbindelse med oversigten har jeg sammen med naturfagslærer Bastian Kuke Larsen fra Hedegårdsskolen beskrevet fire undervisningsforløb til grundskolen. Se undervisningsmateriale

Der er fx både et lidt længere forløb, der lærer elever at forstå et stykke jord ud fra forskellige naturfaglige aspekter og et forløb med Newtons love, som ældre elever kan bruge til hjemmearbejde. Der er også et forløb til mindre elever om planters livsforløb og et, der gør elever fortrolige med naturvidenskabelig observations- og argumentationsform.

Kontakt mig, hvis du bruger forløbene og vil vidensdele

Hvis du nu vælger at bruge dem på dine elever, så ville jeg blive utrolig glad, hvis du kontakter mig på tsc@edu.au.dk for at vidensdele. For så hjælper du mig med at få dybere indsigt i, hvordan elever bedst lærer naturfag, så vi sammen kan gøre naturfagsundervisningen endnu bedre.

Se i øvrigt vores hjemmeside på Naturlig Teknik, projekt støttet af Nordea-fonden, som jeg er forskningsleder for, hvis du vil finde aktiviteter til naturoplevelser, der kan indgå i didaktiske forløb og mere uformel læring.