Jeg opfatter stadig lærerarbejdet som et udviklings og formidlingsarbejde. Desværre oplever jeg, at mængden af benspænd i dette skoleår har vanskeliggjort dette arbejde betragteligt.
Tidligere tiders mulighed for at udvikle nye spændende undervisningsforløb er blevet afløst af en fortravlet hverdag, hvor det handler mere om overlevelse end udvikling af lærerig undervisning.
De 5 timer samt 4 gange 30 minutter ugentligt til individuel forberedelse, læsning af mails, årsplaner, beskrivelse af nye understøttende undervisningstiltag og ..... mængden af opgaver, der skal klares indenfor denne tidspulje er uoverskuelig.
Derfor kan det ikke overraske at, hvis valget står mellem at genfinde gode gamle gennemprøvede undervisningsforløb eller udtænke nye forløb, er resultatet ofte givet på forhånd.
Det er en trist udvikling, når læreren ikke længere har mulighed for at deltage aktivt i en faglig udvikling af eget fag på grund af håbløse arbejdsbetingelser. Det sker i en tid, hvor de interessante naturfaglige tilbud bliver stadig flere. Så er der dobbelt op på øv!
Hvordan kan nogen forestille sig, at det styrker interessen for naturfag?
Naturfag i bakgear?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.