Når tiden går baglæns – om lukningen af Navimat

Jeg modtog forleden dag en stor pakke med rapporter om dansk forskning i matematikundervisning og –læring. Det er f´ing spændende, og tiden har lige siden stået nærmest stille.

Jeg afsluttede linjefag i matematik før sommerferien. Forskning på læreruddannelsen er en by i Rusland, så jeg besluttede, at jeg efter eksamen selv ville gå på opdagelse. Det første, jeg støder på, er NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik. Det er guf. Efter begejstret at have surfet rundt på deres hjemmeside, ser jeg på forsiden en notits: ”Der var i efteråret 2010 ikke et flertal af rektorer på UC´erne, som gik ind for i fællesskab at drive et nationalt videncenter for matematikdidaktik videre. Derfor stoppede NAVIMAT 31. Marts 2011.” Jamen, så er tiden ikke bare sat i stå – den går simpelthen baglæns.

Danmarks placering i Pisa undersøgelserne er i sig selv ikke interessant. Når Danmark rykker ned af ranglisten i matematik, betyder det ikke nødvendigvis, at danske skoleelever er blevet dårligere, det kunne jo være fordi, at de andre lande i mellemtiden er blevet så meget bedre. Det, der bekymrer mig, er, at bag den ”dårlige” placering gemmer sig det ulykkelige faktum, at 20% af danske piger leverer bundpræstationer i matematik! De allersvageste kan ikke gennemføre de mest basale matematikopgaver. Det kunne tyde på, at der er behov for en mere mangfoldig og differentieret undervisning i matematik. Det store spørgsmål er derfor: HVORDAN gør man så lige det i praksis? Det er blandt andet her, at vi har brug for mulige svar og inspiration fra forskningen.

“NAVIMAT er et nationalt resursecenter for systematisk udvikling og anvendelse af matematikdidaktik. Det overordnede mål for NAVIMAT er at medvirke til at kvalificere dansk matematikundervisning i børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse og voksenundervisning samt på læreruddannelserne.Der knyttes skolebaseret forsknings- og udviklingsarbejde til centrets virksomhed, og alle anbefalinger og initiativer fra centret baseres på viden fra afprøvning i praksis.”. (NAVIMATs formål – citat fra hjemmesiden)

Når jeg i disse år færdes i folkeskolen, er jeg imponeret over, hvor fantastisk dygtige eleverne i indskolingen er ikke bare til at læse og skrive, men i det hele taget til at tage aktiv del i klassesamtaler og diskussioner. Læseløftet ER en realitet i de yngste klasser. Jeg er helt overbevist om, at det også vil slå igennem i diverse test i de ældste klasser. Det er bare et spørgsmål om tid. Med hensyn til den generelle humanistiske dannelse er jeg således ganske fortrøstningsfuld. Når det kommer til de naturvidenskabelige fag og de praktisk/musiske fag, er jeg hverken imponeret eller optimistisk.

Man skelner ofte mellem ”bløde” og ”hårde” værdier og fag. Faktum er bare, at har man et tilstrækkeligt fagligt og fagdidaktisk overskud, så er man i stand til at tilføre et hvilket som helst fag de nødvendige både ”bløde” og ”hårde” værdier. Fagene i folkeskolen og på læreruddannelsen kan sagtens være attraktive for begge køn og forskellige intelligensprofiler. Men vedvarende udvikling og forskning er nødvendig.

NAVIMATs hjemmeside er stadig tilgængelig, og det er absolut ikke tidsspilde at kigge forbi. Man kan blandt andet downloade eller rekvirere tidligere artikler og rapporter. http://www.navimat.dk/