Når test hærger folkeskolen

Gennem de mange folkeskolereformer i 1900-tallet 1903, 1937, 1958, 1975 og 1993 var der to indholdsmæssigt karakteristiske træk:

mindre deling af eleverne og udvikling af en enhedsskole,

mindre brug af eksamen, prø­ver og karakterer i form af tal.

Ved ingen af disse reformer deltog Det Konservative Folkeparti.

Med aftalen om ændringerne i 2002 er De Konservative som regeringsparti med, hvilket også smittede af på indholdet. Der kom mere centralstyring i form af bindende trinmål. Men det er åbenbart ikke nok. Nu skal der også være nationale test, hvilket ville hvis det blev gennemført betyde yderligere brud på folkeskolens udvikling gennem 1900-tallet og en ændring i retning af mere centralisering og mere prøveorienteret.

Forslag om nationale test skal selvfølgelig afvises. Det vil kun tilfredsstille dem, der har en rigid opfattelse af, hvordan læring kan gennemføres. Derimod er det naturligvis fornuftigt, at skolerne, som det allerede sker, af sig selv foretager løbende evalueringer. Og nogle skoler kunne givetvis blive bedre til det, end de er i dag, for at sikre, at eleverne udvikler sig og lærer noget.