De største sejre skabes gennem hårdt arbejde og vedholdenhed
Som lærer findes der ikke noget bedre end når elever lykkes! Fortællinger om elever, der har rykket sig, fordi de har arbejdet rigtig hårdt og vedholdende, er der heldigvis mange af. Dog er det de elever, jeg har set kæmpe for at deres ordblindhed ikke skulle være en hindring i at opnå deres mål, jeg husker bedst. Disse sejre har oftest krævet den ordblinde elev utrolig meget energi, en stærk vilje og en vedholdenhed.
Jeg har så stor respekt for de elever. Respekt fordi det kræver, så meget mere af elevernes engagement og tålmodighed med skolen og med mig som underviser. Der skal være et virkelig godt og tæt samarbejde med eleven og læreren, da der er mange forskellige hensyn at tage.
Find 10 fejl – også selvom du er ordblind
Derfor undrer det mig, at der ikke bliver ændret i FP9 skriftlig engelsk. Nok kom der sidste år en tilføjelse til måden prøven afholdes på, hvor den ordblinde elev må stoppe lytteprøven når, eleven ønsker det, men der er fortsat kun 20 minutter ekstra tid til læse – og lytteprøven (hæfte 1. Det størst problem for den ordblinde er elev er i at finde i hæfte 2 - i delen Language Focus. Her er den sidste opgave, at eleven skal finde 10 fejl i en tekst og rette disse. Det er en vanskelig opgave for elever, der ikke er ordblinde, og jeg synes opgaven er en god sproglig opgave. Opgaven er bare helt umulig for elever med ordblindhed. De kan selvfølgelig lave lister med typiske fejltyper, der optræder i disse prøver, men det er næppe formålet med denne opgave. De må have hjælpemidler, men de hjælper ikke tilstrækkeligt her. Altså må eleven med ordblindhed kæmpe forgæves og for de fleste er der 10 point her, der ikke kan scores.
Det må være så demotiverende. Det synes jeg vi skal ændre inden prøverne til sommer.
Når ordblinde kæmper - men opgaven er håbløs
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.