Når matematiklæreren ikke lige ved, hvad det betyder

At handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik

Jeg bliver ganske meget i tvivl, når jeg læser om de obligatoriske matematiske kompetencer i forenklede fælles mål 1. til 3. klasse. Hvordan vurderer jeg om eleverne handler hensigtsmæssigt i situationer med matematik. Jeg kan godt holde øje med om de arbejder med stoffet. Om de når frem til et resultat. Jeg kan se deres fremgangsmåde og hvordan de finder frem til et resultat. Jeg kan spørge eleverne, og de kan give mig en mundtlig forklaring. Men jeg synes, at det er svært at vurdere om eleverne handler hensigtsmæssigt. Jeg oplever til tider elever, der har deres egen snørklede og kringlede vej til forståelse af matematik, som ikke er hensigtsmæssig for mig, men giver god mening for dem. Jeg føler, at jeg skal tage stilling til noget, som er umuligt.

At bidrage til løsning af enkle matematiske problemer

Jeg kan også godt vurdere om eleven kan bidrage til løsning af enkle matematiske problemer, men igen virker det underligt, at bruge ordet bidrage. Man kan bidrage til et gruppearbejde, til en fælles diskussion i klassen. Man kan bidrage lidt eller meget til fællesskabet. Hvad med de elever, der er meget stille og som ikke er glade for, at deltage i den fælles diskussion i matematiktimerne, de kan så ikke bidrage. Men hvad tænkes der, når eleven skal bidrage til løsning af enkle matematiske problemer? Jeg er i hvertfald ikke lige helt med.

At have viden om kendetegn ved undersøgende arbejde

Hvilke kendetegn ved undersøgende arbejde har eleven viden om. Det er sjældent at jeg gennemgår kendetegn ved undersøgende arbejde i indskolingen. Jeg har arbejdet med designmodeller, hvor vi taler proces, men at eleverne skal have konkret viden og kende begreber om undersøgende arbejde, det har jeg ikke lige oplevet. Det kan virke som et vidensmål langt fra virkeligheden

Jeg har intet mod forenklede fælles mål, men jeg forstår dem bare ikke altid.