Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Når kroppen udviser faglig styrke

Idræt kan være et fag, hvor elever kan blive set på en anden måde. De kropslige fag kan være åndehuller for elever og kan være med til at give et mere nuanceret billede af et barns udviklingspotentiale.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
31. oktober 2020, kl. 20:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Commons.wikimedia.org

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

De kan have svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen. De kommer ofte til at rejse sig op midt i timerne, fordi kroppen kalder på bevægelse. Men når jeg så som lærer bevæger mig fra dansktimen hen mod gymnastiksalen, sker der helt tydeligt en forandring med disse elever. De signalerer pludselig en helt anden læringsglæde via deres kropssprog. De har tydeligvis et andet drive til at gå hen til de timer, der foregår i en anden arena end det almindelige klasselokale.

Vi må ikke glemme de her elever. Det er dem, der kan vise faglighed gennem deres krop i stedet for på skrift eller til mundtlige oplæg.

I et fag som idræt kan nogle af de her elever endelig få lov til at blomstre og på den måde få en faglig selvtillid, som alle har brug for. De kan få lov til sætte mere fokus på brug af kroppen.

De kropslige fag skal også prioriteres

Vi har efterhånden et uddannelsessystem, der udelukkende fordrer en stærk skriftlig og mundtlig kompetence. Selv de tekniske skoler kræver et niveau i forhold til de traditionelle fag dansk, matematik og engelsk.

Derfor kan de ovenfor beskrevne elever nemt føle sig lidt klemt, hvis ikke de ses i deres kompetencefelt.

Hvis vi ikke værdilader de fag, som også tilhører folkeskolen og spiller en stor rolle, så kan vi nemt ende med en del elever, der mister modet i en efterhånden meget skriftlig og verbal institution.

Idræt er vigtigt!

Det ved mine elever også, at jeg synes. Noget af det bedste ved min undervisning er, når jeg kan bruge dem som medundervisere, gruppeformænd, facilitatorer eller lignende. Deres vanskeligheder i de boglige fag kan forsvinde som dug for solen for en stund, og det at have noget i løbet af en uge (nemlig en idrætstime) at glæde sig til kan give spillover-effekt i de andre fag, hvis jeg husker værdiladningen i løbet af ugen.

Disse elever må gerne få deres kropslige kompetence genfortalt i en dansktime.

”Husk nu at Peter står for de første tre øvelser på torsdag”. ”De tre gruppeformænd skal lige mødes kort med mig efter timen. I skal lige have noget info inden idræt i morgen”.

Det at blive set er altafgørende for en elev. Det er vores opgave at bygge på alt, hvad vi kan. Og kan vi lægge flere mursten i idrætstimerne, så er det ikke umuligt at eleven vokser og er mere klar på også at mure lidt mere i de andre fag også.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når kroppen udviser faglig styrke

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS