Når en teammakker er sygemeldt

Foto: Pixabay.com/forglemmigej

Når en teammakker er sygemeldt over en længere periode, kan det mærkes. Der sendes blomster og mange positive tanker til den fraværende medarbejder – og med rette. For tankerne og omsorgen kan mærkes og bidrager til en positiv kollegial fællesskabsfølelse af, at vi kan stå sammen og passe på hinanden. De fleste er villige til at løfte i flok, når enkelte mangler.

Skolen og især ledelsen må dog ikke glemme de medarbejdere, som står alene tilbage – uden teammakker. Alle de arbejdsopgaver, der normalt plejer at blive fordelt på to klasselærere, ligger nu på én person.

Det kan godt være, at der udefra kommer en vikar til at dække selve timerne, men al kommunikation mellem forældre, elever, medarbejdere og ledelsen ligger nu alene på den medarbejder, som er tilbage på skolen. Netværksmøder, forældremøde, skole/hjem-samtaler er nu dybt afhængig af blot én person – og det tærer på kræfterne. For den medarbejder, som står alene med det hele, kan godt blive glemt, hvis der ikke bliver bedt om hjælp. Al opmærksomhed er rettet mod den sygemeldte medarbejder, men den ’raske’ må ikke glemmes.

Opmærksomhed til begge sider

I en hektisk hverdag, hvor ledere hurtigt skal løse knudrede strukturer og få sammenhænge til at gå op, er det ofte soldaterne på lazarettet, man husker. Men de, som stadig kæmper videre i felten, skal også have en tanke. For de løfter ekstra i denne periode – uanset om de har fået en erstatning ind.

En fast teammakker er svær at erstatte fuldgyldigt – og derfor bør der naturligvis på forskellige niveauer være et ligeværd i den anerkendelse, opmærksomhed og bearbejdning af både den sygemeldte og den tilbageblivendes situation.