Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Når det personlige bliver fagligt

I sidste uge beskrev jeg vigtigheden i, for eleverne, at skille sig af med deres såkaldte manuskript i prøve-situationer. For fire måneder siden lavede jeg et forløb i min 8. klasse, som har hjulpet flere af de lidt tilbageholdende og tøvende elever med at blive mere sikre til fremlæggelser.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
2. juni 2017, kl. 00:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Innovation_School/Flickr.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Læringsmålene med forløbet var klare og tydelige for eleverne:

1) Du skal lære at navigere i prezi-verdenen med dens mange finurlige skabeloner

2) Din fremlæggelse skal foregå helt uden stikord eller manuskript (varighed: 8 min.)

Opgaveformuleringen lød nogenlunde sådan her:

”Du skal lave en prezi som du kalder ’min vej – mit liv’. Her skal du finde min. 8 episoder fra dit liv, som du vil fremhæve og beskrive. Episoderne kan både være positive eller negative, men de skal have rørt dig og haft betydning for den, du er i dag”.

Jeg vil gerne lære mine elever, at stikord via en prezi eller et power point kan være nok til fremlæggelser. På den måde står de hellere ikke og gemmer sig bag ved en skærm, en mobil eller cue cards, og samtidig er de mere fri til at bruge kropssproget.

Deres fremlæggelser blev meget personlige. På den baggrund spurgte de mig, om de ikke måtte fremlægge piger og drenge hver for sig. Det fik de lov til.

Ud over det personlige blev flere af dem også rørende. Rørende fordi de faktisk fik lov til at sætte ord på følelser om skilsmisser, sygdom i familierne, familiemedlemmer de havde mistet eller lign. Det har de ikke gjort i fælles plenum før.

Prezierne var fyldt med billeder helt fra deres spæde år til teenageårene i dag.

Fælles for samtlige fremlæggelser var åbenheden, ærligheden og trygheden ved at fortælle om noget kendt og noget, de kun vidste alt om. Derfor tror jeg, at det lykkes for alle mine elever at få lavet deres helt egen personlige prezi og få fremlagt uden stikord eller manuskript.

Flere af mine elever har italesat, at det har hjulpet dem med at blive mere sikker til fremlæggelser. Jeg kan personligt se en klar fremgang…

Læs min blog fra sidste uge her:

https://www.folkeskolen.dk/608736/manuskriptet-skal-erstattes-af-stikord

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Når det personlige bliver fagligt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS