Når 4-tallet går lige i hjertet

Efter fire år har jeg et godt kendskab til mine elever, men alligevel har jeg ikke stået i en mundtlig prøvesituation med dem før. For ét er, hvordan deres daglige gang i danskundervisningen har været. Noget andet er den lidt kunstige situation, det er at skulle præstere på 20-25 minutter.

Det mest opsigtsvækkende til dette års afgangsprøver var de elever, som kom ind og overraskede mig på den positive måde. De elever som har talt dagene til et farvel i folkeskolen. Ikke fordi de ikke har haft det godt i klassen, men fordi det boglige har været en kamp.

At se dem analysere deres valgte prøvetekst med de redskaber, som de har med, gjorde mig både stolt og samtidig en smule rørt. Der er noget emotionelt meget stærkt i at se noget uventet ske. Samtidig kan følelsen forstærkes, når man får lov at bevidne hovedpersonens lige så store overraskelse og efterfølgende glæde.

Det fortjente 4-tal

Hvis jeg ville, kunne jeg jo blot arbejde på at skabe så mange af disse nye narrativer for eleverne som muligt, og flere lærere kan helt sikkert godt lade sig friste i den retning. For mig ligger tilfredsheden i, når det er FORTJENT.

For både jeg og ikke mindst elever ville gennemskue, hvis 4-tallet blot var en falsk prydfjer – kun til låns for en momentan lykkefølelse.

Jeg bliver så glad og stolt, når elever gør det godt. Uanset hvad de får af karakter. Har de gjort deres bedste, så er jeg absolut tilfreds.

Det er ikke fordi jeg holder mere af et 4-tal til en udfordret elev end et 12-tal til en anden. Der er bare noget forløsende over at se reaktionen, når en pige eller dreng, der troede den faglige guillotine ventede, i stedet står med halsen intakt og en god oplevelse rigere.