Misforståelser, myter og andet irriterende digitalt drivgods

Hver gang jeg åbner de forskellige online platforme jeg bevæger mig på i løbet af en dag, skal jeg ikke scrolle ret meget ned, før den første artikel giver mig hovedpine. Her taler jeg ikke om tåbelige politikere eller endnu en meningsløs krig (det bliver jeg bare trist af). Derimod støder jeg på overskrifter som “Mystisk jordfaldshul i Sibirien har ikke naturlig forklaring”, eller “Her er de 10 gode grunde til IKKE at lade dit barn vaccinere” eller “Ny film siger at vi kun bruger 10 % af vores hjerne - læs hvorfor”

Ovenstående er ikke rigtige titler, men frit fra hukommelsen. Det er sådan set også irrelevant. For der er så meget junk derude som forvirrer folks naturfaglige kompas, at pointen er ret ligetil. For nylig hørte jeg f.eks at al tvivlen vedrørende børnevaccinationer, anført af artikler som reproducerer forfalsket forskning fra 1980’erne, har medført egentlige mæslinge-epidemier i områder af USA. Samtidig er børnevaccinationsprogrammet og især HPV-vaccinen udsat for en totalt ubegrundet frygt og afstandtagen herhjemme. Hvor længe mon der går før vi ser konsekvenserne af folks irrationelle fravalg baseret på humbug?

Nu handler denne blog jo om geografi, så jeg vil naturligvis ikke glemme faget. I sagens natur har konspirationsteorier og uvidenskabelighed en tendens til at være særligt stærk og tiltrækkende hvis det/de går tæt på os mennesker. Vi ser dog allerede de første små hysteriske tegn i sager om ekstremt vejr, global opvarmning og andre “jordnære” emner her i ellers rolige og afslappede Danmark. Hvornår giver dette udslag i form af folk som jordskælvssikrer deres hus, eller flytter ud på en husbåd p.g.a frygt for kataklysmiske oversvømmelser?

Som naturfagslærere er vi allerede klædt på til at danne vores elever til kritisk sans og naturvidenskabelig stillingtagen. Spørgsmålet er blot om vi kan følge med, når floden af myter og misforståelser flyder så hurtigt i den digitale verden?