Ministeriets praksis

Søren Gellov spørger i Folkeskolen nummer 12, om fællesbøn er en del af undervisningen eller en religiøs handling.

Jeg vil nævne, at det i 30 år har været ministeriets praksis, at der efter lokal beslutning kan indlægges en kristen bøn i den fælles morgensamling.

Som konsekvens heraf må det også være tilladt at fremsige bønner fra andre trosretninger.

En bøn har selvsagt et religiøst indhold, men der må ikke være tale om forkyndelse - hvad vi har sagkundskabens ord for, at afsigelse af fadervor heller ikke er - og der skal være en fuld fritagelsesmulighed. Det vil sige, at eleverne skal have mulighed for at forlade lokalet inden fremsigelse af morgenbøn. Derved sikres hensynet til dem, der har en anden opfattelse af, hvad en bøn er.

Morgensamlinger er ikke undervisning som en del af folkeskolens fagrække, men kan som andre fællesarrangementer efter lokal bestemmelse indgå som en del af skoletiden.

Den beskrevne ordning er i fuld overensstemmelse med såvel folkeskoleloven som internationale konventioner. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lægger således i sager om religiøse bønner, salmesang med videre vægt på, om der findes en fuld fritagelsesadgang, hvilket er tilfældet i Danmark.