Ministerbesøg om børnehaveklassen

I Folkeskolens maj-nummer diskuterer børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye udfordringerne i den danske folkeskole og hans foreløbige overvejelser omkring folkeskolepolitik.

Det fik mig til at invitere ham ud til en snak.

I artiklen begynder ministeren med at beskrive en situation, hvor en person fra forvaltningen observerede alt, hvad en elev ved navn Oskar gjorde i løbet af en skoledag. Han påpeger, at dette eksempel viser, hvordan der er tendens til at se på skoleproblemer individuelt snarere end som en fælles udfordring for klassen.

Han deler sin bekymring for, at skolen i dag har et for individualiseret syn på udfordringerne og ikke betragter klassen som et fællesskab og et læringsrum.

Ministeren forklarer, at han har brugt sine første seks måneder i ministeriet til at lytte og observere, og nu er han klar til at diskutere sine foreløbige overvejelser. Han planlægger at fastlægge en overordnet folkeskolepolitik i løbet af efteråret.

Tesfaye ønsker at fokusere på at skabe et undervisningsmiljø, hvor alle elever føler sig hjemme og undgå en simpel diskussion om inklusion kontra eksklusion. Han mener, at det er nødvendigt at se på, hvordan man kan skabe klasserum, der rummer alle elever i skoledistriktet.

Han er bekymret over, at flere børn visiteres til specialundervisning, og mener, at dette signalerer, at samfundet også ser dem som ikke-passende. Han ønsker at ændre denne opfattelse og mener, at kun 10% af børnene ikke bør kunne fungere i fællesskabet.

Ministeren foreslår fem indsatser for at forbedre folkeskolen. Han ønsker at:

• tackle faldende læseglæde
• give intensive læringsforløb til elever med behov
• skabe en overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
• ændre læreplaner for at fremhæve fagenes praktiske sider
• forbedre overgangen fra børnehave til skole

Han ønsker også at reducere antallet af lærere, som eleverne møder i de tidlige klasser for at opbygge stærkere relationer. Ministeren understreger, at der ikke er behov for en stor reform, men snarere en gradvis implementering af disse ændringer.

Han erkender, at ekstra finansiering vil være nødvendig, især for intensive læringsforløb. Undervisningsministeren ser frem til at drøfte disse forslag med lærerne og andre interessenter i uddannelsesverdenen og implementere dem gradvist for at forbedre folkeskolen.

Ministerbesøg på Langelinieskolen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) takkede ja til at komme på besøg og de Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, spurgte om hun måtte komme med.

Vi mødtes på Langelinieskolen i København for at diskutere overgangen fra børnehave til skole og tiltag, der skulle til for at imødekomme de meget forskellige børn der hvert år starter i skole. Vi snakkede om nødvendigheden af at sænke tempoet i børnehaveklassen, fokusere på leg, relationer og et stærkt fællesskab samt modarbejde udviklingen, hvor børnehaveklassen mere og mere ligner 0. klasse.

Børnehaveklassen bør være et overgangsår, hvor børnene lærer at gå i skole. Et år hvor der tid til at etablere et stærkt forældrefællesskab og rette opmærksomheden mod læreplanen for børnehaveklassen, der er netop fokuserer på masser af leg og legende tilgang til de områder børnene skal igennem i løbet af deres første skoleår.

Vi snakkede også om vigtigheden af at have to voksne tilstede i børnehaveklassen, hvilket de prioriterer på Langelinieskolen. Dette hjælper med at opdage udfordringer, håndtere problemer mellem børnene og skabe et bedre fundament for resten af skolelivet. Klasseassistenterne er ofte unge mennesker, der lærer en masse i løbet af året og kan inspireres til at videreuddanne sig til lærer eller pædagog. Når der opstår eller opdages problemer hos børnene, skal der selvfølgelig være mulighed for at sparre og få hjælp af uddannede kolleger, så vi kan få sat tiltag i gang og hjælpe børnene, så godt som muligt.

Endelig drøftede vi spørgsmålet om, hvad der kan gøres fra politisk side, udover at prioritere børns skolegang med økonomiske tiltag.