Mere af samme slags

I Folkeskolen nummer 15 stiller lektor Svend Kreiner nogle spørgsmål vedrørende Pisa. Spørgsmålet om signifikans i landeforskelle er der redegjort for i den danske rapport. Med hensyn til spørgsmål om »differentiel item-funktion« ligger arbejdet hos den internationale konsortiepartner, ACER i Australien, som gennemfører item-analyser, og vi har i den danske Pisa-gruppe fuld tillid til, at arbejdet udføres med stringent videnskabelighed. Vi kan kun opfordre til, at detailspørgsmål stilles til ACER, som er den eneste, der kan svare.

Vi har medgivet, at brugen af betegnelsen funktionelle analfabeter er uheldig og derfor ikke bruges i Pisa. Vi bruger betegnelsen manglende funktionel læsekompetence, og definitionen af de to niveauer inden for dette er ikke tilfældigt valgt, men bygger på sværhedsgraden i opgaverne i relation til forventninger om læsekompetence i de ungdomsuddannelser, der udbydes i dag, hvor der stort set overalt stilles ganske betydelige læsekrav. Pudsigt nok svarer andelen uden sådanne kompetencer i Danmark stort set til den andel af unge, der ikke får formel uddannelse ud over folkeskolen.

Sidst, men ikke mindst, undrer det mig, at Folkeskolen også i sit interview med professor Mogens Niss i nummer 13-14 hele tiden forsøger at afvise Pisa med henvisning til en lille gruppe kritikere. Den åbne debat i Folketingets uddannelsesudvalg for nylig viste, at der er stor positiv interesse for Pisa langt ind i Socialistisk Folkeparti. Det ville derfor tjene Folkeskolen til ære at prøve at fremhæve de mange punkter, hvor Pisa giver støtte til dansk skole og viser veje til, hvordan den kan forbedres yderligere. På den måde ville bladet virkelig give sine læsere saglig og alsidig oplysning. Det er ikke det, der sker nu.