Men jeg må indrømme....du har sgu din charme!

I går præsenterede Dansklærerforeningen årets anden bogpakke, som man kan læse om på dansklf.dk. Bestræbelsen er at producere undervisningmidler, der på en gang støtter og frisætter dansklærerens undervisning. Og det lykkes tit.

Desværre måtte jeg forlade lanceringen tidligt, fordi jeg havde sat ja til at være dommer for en flok elever fra en folkeskoles 5. klasser. De havde gennemgået et digtskrivnings- og oplæsningsforløb.

Og det blev en berigende oplevelse, fordi de havde noget at udtrykke og nogle former at udtrykke det i. De var tydeligvis velunderviste. Men også præget af den seriøsitet, som lødig omgang med sproget kan føre med sig.

Overskriften på dette blogindlæg er udgangslinjen på en drengs digt om den forfaldne skole, som beskrives ved hjælp af forrygende forfalds-, sygdoms- og plejehjemsmetaforer, lige indtil kærlighedserklæringen.

Eleverne skulle læse hver deres digt op samt et selvvalgt digt af en professionel digter. Her blev jeg måske mest glædeligt overrasket. De valgte at læse Grundtvig, Benny Andersen, H.C. Andersen, Halfdan Rasmussen, Piet Hein, Tove Ditlevsen, Jens Martin Strid og Jens August Schade. Hvilket udvalg, valgt uden lærerstyring! Og man kunne høre på deres oplæsning, at deres egen fiktionsskrivning havde givet den et særligt blik for digtenes karakter.

Lærerne insisterede på at UNDERVISE i litteraturlæsning og -skrivning, selv om de fandt, at der kom mere og mere spændetrøje på. "I behøver jo ikke at have så travlt. Alle opgaver ligger på danskportalen," havde en leder udtalt, men nogle kolleger i det team, som skulle læse samstemte forløb, havde valgt en - efter disse læreres opfattelse - dårlig roman, fordi "der er så mange opgaver til den på nettet!"

Det er efterhånden nærmest umuligt at komme til at undervise i en skøn, ny bog, hvis den da ikke ligger på den indkøbte portal med færdigproducerede opgaver - over den samme læst hver gang.

Men de her elever var lysende eksempler på, at gedigen, spændetrøjefri undervisning i skønlitteratur - både som skrive- og læsestof - virker sprogligt og menneskeligt udviklende på eleverne. Og i tilgift så de jublende digtglade ud.

Så, da jeg kørte hjem, tænkte jeg først og fremmest, at det er skønt at opleve, at folkeskolen kan!

Dernæst at angrebene på danskundervisningens fiktionsskrivning og på dansklærernes personlige engagement og forberedelsesforhold giver anledning til et opgør, der gør op med de fælles måls instrumentalisering af litteraturen og med den faglige udmarvning af læreruddannelsen i dansk.

En pige udtrykte sin vrede imod de satans selleri ved at lave et vildt tvære ud-digt, som slutter: "Nu har du og din forfærdelige smag endelig forladt jordens overflade / jeg er en glad pige nu!!!" Måske kunne dansklærere, der resignerer, hente lidt energi her..

Og endelig at der mere end nogensinde er brug for de små nicheforlag som fx Dansklærerforeningen, der giver dansklærerne den fornødne hjælp til at oprøret kan forenes med kvalitet i undervisningen.