Medlemsdemokratiet

I 2013 var det en helt klar strategi at sætte en kile ned mellem Danmarks Lærerforening og medlemmerne. Det lykkedes ikke, for situationen i 2013 viste med al tydelighed, at medlemmerne er Danmarks Lærerforening.

Med lov 409 blev forudsætningerne for foreningens arbejde på flere måder fundamentalt ændret. Det betød, at vi blev nødt til at tænke i nye strategier og nye muligheder. I det arbejde har den politisk valgte ledelse uundgåeligt det afgørende ansvar, og samtidig har ledelsen et ansvar for at inddrage organisationen og skabe forståelse i organisationen. Det er baggrunden for, at vi har afholdt et meget stort antal regionale møder for kredsene, har inviteret til flere arbejdstidskonferencer, har afholdt en lang række regionale TR-møder og medlemsmøder og lignende aktiviteter. Og forretningsudvalgsmedlemmerne har bestræbt sig på at imødekomme alle henvendelser om deltagelse i lokale arrangementer. Vi har faktisk nogle gange været i den situation, at hovedstyrelsen har opfordret til at neddrosle mødeaktiviteten, da der også skulle være plads til det øvrige vigtige arbejde i kredsen.

I 2018 under overenskomstforhandlingerne afholdt vi 14 medlemsmøder med deltagelse af mere end 10.000 medlemmer. En lignende indsats var planlagt i forbindelse med forhandlingerne, der førte frem til A20. Vi nåede en del fysiske møder, hvor deltagerne dels blev orienteret om foreningens overvejelser, dels blev bedt om at komme med bud på indhold i en kommende aftale. Efter COVID-19 udbruddet blev møderne virtuelle, men vi fik faktisk god respons på møderne alligevel.

Selv har jeg haft meget stor glæde af at deltage i mange medlemsmøder og -kurser. Jeg har altid set det som en stor styrke, at kredsene og foreningen centralt år efter år har holdt arrangementer, hvor omkring 100 medlemmer bruger en halv weekend på deres fagforening. Sidste efterår inviterede jeg mig selv til møde på en række skoler landet over, hvor jeg brugte et par timer sammen med et udsnit af lærerne. Det var utroligt berigende, og møderne gav meget direkte inspiration til vores efterfølgende forhandlinger.

Min mail og telefon har altid været åben for kredse, TR’ere og medlemmer, og jeg tror, at meget få har oplevet, at en henvendelse har været forgæves (jeg vil ikke afvise, at det kan være sket i hektiske perioder). Og det har været et aktivt for mig i mit arbejde, at denne mulighed også er blevet brugt.

Jeg ser ikke afstemningsresultatet til A20 som et krisetegn for medlemsdemokratiet. Måske snarere tværtimod. Ved en urafstemning bliver det uundgåeligt sort/hvidt. Der er ikke plads til nuancer med valgmuligheden mellem JA og NEJ. Afstemningsresultatet viser ikke uventet, at der er en forskellig vurdering af mulighederne i aftalen. Det må vi overalt i foreningen have med i det videre arbejde. Det skal ikke forstås på den måde, at vi ikke fuldt og helt skal knokle for at få aftalen til at fungere, men bekymringen for om aftalen rent faktisk vil forbedre medlemmernes arbejdssituation, skabe en bedre balance mellem forberedelse og undervisning, skabe større gennemskuelighed og oplevelse af retfærdighed skal vi tage dybt alvorligt. Disse bekymringer kan da også genfindes i de konkrete målsætninger, som vi drøfter på kongressen i denne uge.