Med livrem og seler

I Folkeskolen nummer 9 udtaler arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen, at lærerne er en homogen gruppe, samtidig med at hun siger, at lærernes negative holdning til at give den enkelte løn efter kvalifikationer og resultat ikke har store overlevelsesmuligheder. Dorthe Pedersen giver det udmærkede råd til lærerne, at 'de skal være bevidste om, at Ny Løn ikke behøver betyde det samme lønsystem for lærere som for ansatte i en kommunal forsyningsvirksomhed'. Endvidere siger hun, 'at lærerne burde gå offensivt ind i lønsystemet og udvikle et system, der bakker op om de idealer, der ligger i F2000 og folkeskoleloven'.

Jamen, her springer kæden af. Det er netop lærernes holdning, at arbejdet i skolen ikke er at sammenligne med en produktionsvirksomhed. Det Ny Løn-system, der blev indført ved sidste overenskomst, blev jo netop til på baggrund af, at det skulle være et såkaldt underviserlønsystem, der skulle tage højde for, at det skulle tilpasses undervisere i skolen med det arbejdsindhold, vi har.

Når Dorthe Pedersen siger, at lærerne ville få mere definitionsmagt på, hvad hele lønsystemet går ud på, hvis de kunne være lidt mere visionære frem for at begrave sig i millimeterdemokratiet, så er det jo her, skismaet er i forhold til filosofien bag Ny Løn. Lærerne siger netop, at de ikke ønsker den individualisering af lønnen, fordi vores indsats ikke kan gøres op med 'millimetermål'.

Men arbejdsgivernes håndtering af Ny Løn og kommunernes klodsede måde at leve op til deres egne udsagn om behovet for et differentieret lønsystem har ikke været konstruktiv og befordrende for udvikling af lønsystemet.

Den kamp, der raser omkring overenskomsten, er i virkeligheden kampen om at definere lønspørgsmålet ud fra de værdier, som Dorthe Pedersen efterlyser. Det er ganske korrekt, at det er svært at føre en dialog om udvikling af et lønsystem, som arbejdsgiverne så helt åbenlyst saboterer.

Jeg er helt enig i, at arbejdsgiverne burde besinde sig og opgive deres insisteren på den udvikling af Ny Løn, som vi har set, hvis de vil modbevise, at kommunerne er for langsomme, at de skjuler lønoplysninger, og at systemet slet ikke passer til lærerne.

Der er så mange vigtige ting at arbejde med i forhold til skolen, at det er helt meningsløst at skulle bruge så meget energi på forhandling af de ansattes løn.

Hvis vi følger Dorthe Pedersens råd og 'spænder livremmen op og knapper selerne af', så er jeg ganske overbevist om, at lærerne kommer til 'at stå med bukserne nede'. Med bukserne nede er det selvfølgelig svært 'at spænde ben for sig selv', men jeg synes alligevel, det er bedst at være klædt på til at klare de udfordringer, vi står over for.

Den overenskomstsituation, vi er i, kræver, at vi – som i tordenvejr på landet i gamle dage – 'sover med tøjet på'.

Astrid Schjødt Pedersen

medlem af DLF's hovedstyrelse