Formål:
Med matematikopvarmning er det næsten alle færdigheder der kan trænes. Jeg har lavet kort hvor der skal ganges/divideres med 10 og 100, og jeg skal have lavet kort med omskrivning fra cm/m/km, g/kg/ton og brøk/procent/decimaltal. En anden simpel variation, er at skrive nogle stykker på tavlen, som den ene elev skal løse og forklare for den anden, her kan man med fordel sætte tiden op til 2-3 minutter. Det kan også være svære ord og begreber der skal forklares. Dette kan gøres nemt ved simpelthen at skrive to begreber op på tavlen. Det kunne f.eks. være begreber man skal arbejde med samme dag.
Før øvelsen går i gang, har jeg lavet en række laminerede ark med regnestykker på den ene side, og regnestykker med tilhørende resultat på den anden side. Det kan f.eks. være tabeller, gange- eller divisionsstykker, brøker der skal laves om til procent og meget andet.
Øvelsens udførsel:
Eleverne skal arbejde sammen to og to. Den ene holder kortet op imellem dem, han kigger på siden uden resultater og læser hele stykket op og giver samtidig sit bud på det rigtige svar. Altså siger han:
”En gange fire er lig med fire. To gange fire er lig med otte. Tre gange fire er lig med tolv… ” osv.
Den anden elev kigger på bagsiden af arket, hvor regnestykket står med resultat. Det er hans opgave at følge med og hjælpe til, hvis der er behov for det. Eleverne skiftes til at læse op i 1-2 minutter. Er der en der bliver færdig før der er gået et minut, starter han bare forfra.
Eleven der læser højt får repeteret stoffet mundtligt. Eleven der lytter får set og hørt svaret. Derefter bytter de roller. Hele klassen er i gang på samme tid og læreren får mulighed for at gå rundt og lytte og hjælpe til eller ordne mere praktiske ting, som at tænde for smartboardet, skrive dagsorden, finde materialer eller noget helt andet.
God fornøjelse.
Matematikopvarmning - en nem aktivitet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.