Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Manuskriptet skal erstattes af stikord

I morgen starter de mundtlige prøver landet over. Erfaringen viser mig vigtigheden i at have øvet mange fremlæggelser og oplæg, hvor eleverne kun må medbringe stikord – det klassiske ’manuskript’ skal ryddes af vejen, for det viser ikke elevens selvstændighed.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
29. maj 2017, kl. 00:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Branko Collin/Flickr.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Sidste år ved denne tid havde jeg min 9. klasse op til dansk mundtlig prøve. Det var en dygtig klasse, hvor kulturen var, at de var der for at lære og blive klogere. Det var en flok elever, som i den grad var top forberedte, inden de mødte op til prøverne.

Den tredje elev, som skulle op, havde jeg høje forventninger til. Han var skarp og på et helt andet reflektionsniveau, end hvad der kan forventes af en ganske almindelig 9. klasse elev.

Hans valgte prøveoplæg var godt. Der var masser af muligheder for ham til at brillere med den høje danskfaglige viden, han havde.

Jeg er tilhænger af, at mine elever får lov til at færdiggøre deres oplæg uden afbrydelser, hvis de vel at mærke følger både synopse, taler frit og har flair for tiden.

Desværre måtte jeg stoppe det omtalte oplæg allerede efter ganske få minutter. Hele analysen af den valgte tekst blev læst højt fra et medbragt manuskript. Der var ganske få momenter af øjenkontakt – ellers flakkede øjnene blot på papiret.

Nu kendte jeg min elev ganske godt og vidste, at han skulle stoppes for at vise os, at dette kunne han gøre mere selvstændigt. Jeg stoppede ham og sagde, at han skulle prøve ikke at læse op, men tale mere frit. Dette måtte jeg gøre op til flere gange, men lige lidt hjalp det. Han var så opsat på, at alt skulle fortælles ordret, for tænk hvis han missede noget af analysen.

I den efterfølgende samtale, gik det meget bedre, for der var der intet manuskript at holde sig til – blot hans egne tanker, uddybende analyse og reflektioner.

Forståelse af analysen

Han blev skuffet over karakteren, og det kan jeg godt forstå. Han kunne så meget mere. Som lærer vil jeg det bedste for mine elever, men i prøvesituationerne skal de have som fortjent for præstationen på de sølle 20 minutter, hvor de sidder overfor censor og jeg.

Naturligvis er jeg opmærksom på, at enkelte elever kan have vanskeligt ved at gennemføre en fri mundtlig prøve ud fra stikord. Prøveangst og generel usikkerhed spiller ind, men hvis eleven ikke evner at rive sig fri overhovedet, så kan han/hun (i min optik) ikke ende i den højeste del af skalaen. Jeg skal kunne mærke på eleven, at der er en forståelse af analysen, og det gør jeg ikke ved ren oplæsning.

Det er dog vigtigt at huske, at øvelse gør mester. Der skal mange små oplæg og fremlæggelser til, før eleverne føler en tryghed ved at stå foran hele klassen uden sit så sikre manus.

I næste blog vil jeg beskrive et forløb, jeg har lavet med mine 8. klasse, som har hjulpet en del af eleverne til at skifte de lange sætninger ud med enkelte stikord.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Manuskriptet skal erstattes af stikord

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS