Mangler eleverne disciplin?

Respekt igennem frygt

I den gamle skole skabte lærerne respekt ved at slå eleverne. Heldigvis er det ikke sådan mere, for fysisk afstraffelse resulterer kun i frygt, som er den forkerte måde at opretholde disciplinen på. Men spørgsmålet er, om vi har glemt at erstatte denne tilgang med noget andet, der er mere pædagogisk, og som virker?

Mange steder i udlandet tiltaler eleverne lærerne ved efternavn, sidder stille på sin plads, og taler kun, når man bliver talt til. En helt anden klassekultur.

Sammenlignet virker det til, at der er mere frihed i den danske folkeskole, og mange elever føler sig komfortable og afslappede, hvilken kun er positivt. Men der eksisterer også en helt anden energi i forhold til skoler i udlandet. En energi som bærer præg af enormt meget støj, hvor læreren alt for mange gange ender med at hæve stemmen mere, end hvad godt er.

Er disciplinen i virkeligheden blevet svækket så meget, at eleverne føler, de kan sige og gøre hvad som helst helt uden konsekvenser?

Disciplin igennem gensidig respekt?

God disciplin skal måske i virkeligheden opretholdes gennem gensidig respekt mellem lærer og elev. Det er ikke et nyt fænomen eller særlig banebrydende. Men det er noget, som kan være svært at udføre i praksis.

Jeg tænker altid på at udvise respekt og have en god portion tillid til mine elever. Alligevel er der gange, hvor den bliver svækket af nogle, som konstant skal prøve grænser af, og ikke vil respektere mine ord. Det gør mig magtesløs og tom for idéer, for hvordan kan det være, at eleven mister respekten for mig, når jeg føler, jeg giver så meget af mig selv, og pludselig fejler?

Måske har elever altid søgt grænser i forskellige afskygninger. Det er bare nødvendigt at være opmærksom på det, så vi stadig er i kontrol som respekterede forbilleder, som kan opretholde en god disciplin i vores klasserum.

Men hvordan gør vi det rigtigt?