Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Faglig læsning

Mine elever bliver handlingslammede, når de ikke forstår opgaven

Når eleverne skifter fra engangshæfter til rigtige matematikbøger, er det afgørende, at de lærer faglig læsning, mener Lis Zacho.

Lis Zacho
Lis Zacho Matematikrådgiver
1 kommentar
4. november 2025, kl. 05:00
Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
1 kommentar

Det sker hvert år og for næsten alle børn en gang i deres skoletid. De skal pludselig gå fra de genkendelige og opdaterede engangshæfter til de gamle, slidte og hårde bøger, som går i arv fra klasse til klasse.

Dem må de ikke skrive i, og nu skal de måske til at bruge kladdehæfter ved siden af.

Det er lang tid siden, jeg sidst havde en 4. klasse og skulle starte året med at introducere en hård bog og de teknikker, der skal indlæres for at kunne gå i gang med at lære. Men bøgerne er sådan set udmærkede, de kan bare ikke stå alene i en varieret undervisning.

Jeg oplever, at det kan være svært for eleverne at oversætte information fra bogen til handling. Skriftligheden virker som et uoverkommeligt bjerg at skulle over for nogle elever.

Som matematiklærer har jeg været i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig til elevernes skriftlige fremstilling. Og ting som margener, overskrifter og opgavenumre – eller manglen på samme – kan være forvirrende. I det hele taget er spørgsmålet, hvor meget ”dansk” skal få lov at forstyrre i mine timer, jeg vil jo egentlig gerne undervise i matematik.

Handlingslammede elever

Det er virkelig svært for eleverne at læse teksterne og omsætte det læste til handling. De roder rundt i deres matematiske rygsæk uden at finde noget brugbart. De bliver handlingslammede og ved ikke, hvad de skal gøre.

De ser ikke sammenhænge, og nogle opgiver bare og tænker, at det må være lærerens udfordring. Samtidig er det svært for eleverne at forklare deres udfordringer til en kammerat. Der er simpelthen ikke hul igennem til matematikken, når de læser opgaven.

Eleverne kan være nok så gode til at læse og til matematik, men udfordringen er den hårde bog og dens skriftlighed.

De skal forstå hvilke krav, der er til deres skriftlige fremstilling, og det skal trænes grundigt. Men før vi når det, er vi allerede videre til at anvende forskellige digitale værktøjer til at fremstille præsentationer af deres arbejde, overvejelser og tanker om matematiske udfordringer. Lidt mere kreativt, nutidigt og motiverende for eleverne.

De står af

Konsekvensen af elevernes manglende skriftlige og mundtlige færdigheder er for nogle af dem, at de står af. De finder faget kedeligt, og de er fuldstændig uden motivation for opgaveløsningen. Nogle elever gør det på en stille måde og andre på en mere synlig måde. Det er virkelig let for læreren at tabe nogle af eleverne, uden man opdager det.

I forhold til faglig læsning i 4. klasse fokuserer jeg på samtale og forståelse af ord og begreber:

  1. Læs højt i fællesskab
  2. Læs i makkerskab
  3. Forstå i fællesskaber og makkerpar, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt
  4. Nedbryd teksten
  5. Find betydningen af enkelte ord og sætninger
  6. Hvilke informationer får vi fra teksten?
  7. Hvilken matematik skal vi anvende?
  8. Hvordan regner vi den ud?   

Vi står med en udfordring, og den skal nok løses i fællesskabet gennem de gode opgaver, der oser af problemløsning og virkelighed. Opgaver der er meningsfyldte for elevgruppen, og hvor svaret giver dem stærke livskompetencer og indsigter.

Matematik er lettere at forholde sig til, når man er nysgerrig på indholdet.

1 kommentar

Læs også

  • Matematiklærer: Vi skal være kritiske, når AI sniger sig ind i skolen
    Faglig rådgiver

    Matematiklærer: Vi skal være kritiske, når AI sniger sig ind i skolen

    Lis Zacho Matematikrådgiver
  • Matematiklærer: Sådan bruger jeg AI i matematiktimerne
    Faglige rådgiver

    Matematiklærer: Sådan bruger jeg AI i matematiktimerne

    Lis Zacho Matematikrådgiver
  • Teknologiforståelse endte som valgfag: Hvordan kunne man tage så uambitiøs en beslutning?
    Faglig rådgiver

    Teknologiforståelse endte som valgfag: Hvordan kunne man tage så uambitiøs en beslutning?

    Lis Zacho Matematikrådgiver
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mine elever bliver handlingslammede, når de ikke forstår opgaven

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS