Mange er kaldede

- men få er de udvalgte. Hans Fromberg Schmidt beskriver i Folkeskolen nummer 10 et arrangement med udvalgte elever i første klasse, som får engelskundervisning uden for skoletiden. Jeg medgiver straks, at som det er beskrevet, kan man have sine forbehold over for den skjulte adgangsbegrænsning, men ellers adskiller ordningen sig ikke væsentligt fra den ekstra uddannelse i musiceren og sparkning, som folkeskolens lokaler bliver anvendt til over det ganske land.

I den frivillige musikundervisning mødes deltagere og voksne med særlig interesse og ofte særligt talent på et enkelt instrument - i et frugtbart samarbejde - for at dygtiggøre sig inden for deres interesseområde, og i den frivillige idrætsundervisning møder eleverne voksne med særlig interesse for sparkning. Navnlig den sidste fritidssyssel nyder stor bevågenhed i hele samfundet, og utallige er de forældre, som week end efter weekend karter landet rundt med vognen fuld af oftest drenge, som skal ud og sparke.

Begge aktivitetsformer har ofte folkeskolens lokaler som udgangspunkt - og det, der skal diskuteres, er derfor ikke det lovlige i at bruge lokalerne - men hvordan vi uden adgangsbegrænsninger udnytter alle de tomme lokaler til glæde for børn og unge med interesser inden for sprog, biologi, matematik og naturlære, dansk litteratur, billedkunst eller dans.

Hvis ikke vi bruger fantasien og samler kræfterne her, overlades initiativet helt til de nævenyttige forældre med smag for udvælgelse.

Leif Kragh

Solrød