Det har fra starten stået klart, at professor Per Øhrgaard skulle være en af deltagerne i vores Sophia-samtaler, der har til formål at pejle, hvad dannelse er for en størrelse i dag.
Per Øhrgaard er en markant tænker og stemme i den diskussion, der såvel har rødder i den tyske dannelsestradition og fødder i den nutidige hverdag, hvor en humanistisk tilgang til fællesskabet er under pres af den instrumentalisme, der er fulgt med i skyggerne fra globaliseringen og konkurrencestaten.
Per Øhrgaard sagde heldigvis ja til at deltage, og da Jens Skou Olsen og jeg pludselig øjnede ham i et fodgængerfelt på Fredetiksberg, inviterede vi ham fluks til at følge med, så vi kunne afvikle samtalen i Dansklærerforeningens lokaler.
Jeg noterer dette for at betone, at vi her leverer en samtale, der ikke har karakter af forberedte spørgsmål og drøvtyggede svar, men nok af en samtale med en person, der mestrer sit stof.
Samtale forløber, som ventet, når gæsten er vidende og velformuleret, og ad fine ruter i dannelsesdebattens landskab. Alligevel bliver samtalen sat i relief, da Jens Skou Olsen, som bestyrer teknikken, vælger at lade os afrunde med den korte eftersnak, som afslører, at der bag de velformulerede sætninger ligger en vrede over udviklingen!
Lyt, nyd og handl!
Man bliver vred?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.