Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Mægling bruges i sager om overgreb

Nina Raaschou
Start debatten
10. september 2004, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Folkeskolen nummer 35 citeres professor Dan Olweus, hvori han vender sig voldsomt mod at bruge mægling mod mobning. Min opfattelse er, at hans præmisser er skæve:

Folkeskolen nr. 37 2004

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Som jeg sagde i nummer 35, bruges mægling verden over i sager om overgreb, og overalt melder de deltagende ofre om tilfredshed med mødet. Det danske konfliktråd er blevet til af hensyn til netop ofrets mulighed for at få luftet sin vrede og mindske sin angst.

Mægling supplerer det almindelige sanktionssystem såvel i samfund som i skole. Det erstatter det ikke. Intet samfund kan fungere uden love og myndigheder, der håndhæver lovene og griber ind, når de overtrædes. Heller ikke skolen.

Mægling er et personligt møde, hvor parterne ser mennesket i den anden. Ikke ved at blive venner, men ved at lytte under beskyttede rammer. En øget forståelse bliver vejen til respektfuld adfærd.

Mægling forudsætter, at parterne har en evne til at indgå i dialog. Det vil mange af de, der mobber, have, men ikke alle.

Mægling er ikke laissez faire. Det er den voksne mæglers opgave at sikre et trygt og sikkert rum især for den svageste part. Dette kan gøres ved forældres eller andre støttepersoners deltagelse. Kan der ikke sikres et trygt rum, skal der ikke være noget møde.

Mægling er og skal være frivillig for begge parter, og dermed er det ét værktøj blandt andre.

Alt dette burde være kendt stof i Norge, hvor der er konfliktråd i straffesager for unge og skolemægling på hver femte skole. Men i Norge er der også kamp på indhold og bevillinger mellem på den ene side netop Olweus og på den anden side den mangeårige mæglingsbevægelse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mægling bruges i sager om overgreb

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS