Mål for læsning

- en kommentar til Bent Christiansen

Det er ganske naturligt, at en af forfatterne til 'Mål for læsning' svarer igen i sidste uge på mit angreb på bogen. Som jeg også gav udtryk for i min artikel 'Lix og Lus og læsning' (Folkeskolen nummer 25), så mener jeg, at meningen med udgivelsen er god nok. Jeg forstår godt behovet for at kunne opstille præcise mål.

Nu var min artikel ikke nogen anmeldelse af bogen, for i så fald ville jeg være forpligtet til at gøre rede for hele bogens indhold. Derfor er der naturligt nok dele af bogen, der ikke er kommet med - for eksempel omtalen af de overordnede formålsbeskrivelser, som ingen vel kan være uenig i. Men jeg må sige, at selv efter en genlæsning skal jeg være meget velvillig for at se disse dele af bogen som væsentlige i forhold til brugen af Lus og Lix. Denne brug er for mig at se ikke, som der står i Bent Christiansens indlæg i sidste nummer af Folkeskolen, et lille hjørne af bogen, men det, der danner hele strukturen i bogen og dermed også strukturen i arbejdet med læsning og store dele af danskundervisningen, og det bliver derfor uundgåeligt det centrale budskab i bogen for mig som læser, selv om I som udgivere måske ikke havde tænkt jer det. Jeg er ganske simpelt uenig i det syn på danskundervisning, som bogen indirekte kommer til at udtrykke, hvilket ikke betyder, at dansklærere ikke skal søge at sætte sig nogle mål med hensyn til elevernes læseudvikling.

Jeg er ked af, at den smule ironi, jeg har tilladt mig at bruge i slutningen af min artikel, har ført til den gamle sang om det at sidde på Danmarks Lærerhøjskole i ro og mag og kritisere i stedet for at komme med konstruktive forslag. Jeg synes nok, jeg i min tid som dansklærer har arbejdet praktisk og konstruktivt med faget dansk, og den kritiske debat er vigtig, især i denne tid, hvor der er et pres udefra for at dreje undervisningen i en retning, som ingen af os i virkeligheden er tjent med.

Bent Christiansen udtrykker tillid til, at lærerne kan håndtere udgivernes pædagogiske evalueringsredskaber. Min negative holdning til bogen er faktisk et udtryk for min tillid til, at lærerne selv kan finde måder at følge og evaluere den enkelte elevs læseudvikling på.

Birte Sørensen

Danmarks Lærerhøjskole, Århus