”Lysebu” er en norsk ”fjeldhytte” ejet af Fondet for Dansk - Norsk Samarbejde

Fondet for Dansk- Norsk- Samarbejde

”Lysebu” er en norsk ”fjeldhytte”, der ligger smukt på ”toppen af Oslo” med udsigt til Holmenkollen og med Nordmarkas ski – og turterræn lige uden for døren. Det er ”Fondet for Dansk – Norsk- Samarbejde,” der ejer stedet, hvor utallige fester og konferencer bidrager til et overskud, der bruges på at give unge studerende forståelse for norsk kultur, historie og sprog. Stedet bruges også af forfattere og af undervisere, der arbejder med formidling af litteratur og nordiske sprog.

Her har Tove Ditlevsen, Ester Nagel, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og Klaus Ribjerg til tider været på ”skriveophold”. Utallige lærerstuderende fra Danmark har været på en studietur til Lysebu, hvor de har lært om Norges historie, kultur, geografi, sprog og skole. Og de har spist god norsk mad, glædet sig over naturen og nydt de smukke omgivelser.

Jeg har netop kunnet glæde mig over fire dages fred og ro på Lysebu, hvor norske og danske multimodale fagbøger har været det faglige stof, jeg har arbejdet med. Det er en glæde at befinde sig ”ude på fjeldet”, - og blot en halv time fra Oslos Karl Johan-gade. Her er arbejdsro og et overmåde venligt personale. Alt sammen er en tak for Norgeshjælpen under 2. Verdenskrig.

”Et af de største humanitære hjælpearbejder i Danmark nogensinde fandt sted under 2. Verdenskrig, hvor der dagligt i gennemsnit blev sendt mere end 22 tons fødevarer til Norge. Værdien af hjælpen svarer i dag til i alt mere end 600 mio. kr. ” Sådan beskriver Lysebus hjemmeside den forhistorie, der ligger til grund for stedet.

Danmark har en forhistorie som et land, der yder humanitær hjælp, når der er nogen, der har behov for det. En forhistorie, der er værd at følge. Også i dag.

Det var en hjælp, der blev finansieret af skolebørn, af husmødre og af helt almindelige danske medmennesker. Der blev samlet ind i alle skoleklasser. Borghild Hammerich, der blev leder af ”Norgeshjælpen” organiserede danske kvindeforeninger i hjælpearbejdet.

Hjælpen nåede ud til et meget stort antal nordmænd. Opgørelser efter krigen viste, at der var brugt mere end 42 mio. kr. på Norgeshjælpen. I alt blev der sendt mere end 32.000 tons madvarer fra Danmark, og det svarer sammenlagt til, at hver nordmænd i gennemsnit i løbet af krigen modtog mere end 10 kg madvarer gennem ”Danskehjelpen”, som den blev kaldt i Norge.

Da krigen sluttede var der fortsat penge på bogen. De blev brugt til indkøb af ”Lysebu” ved Oslo og Schæffergården tæt på København, så der altid kunne være et sted for unge mennesker, hvor der kunne sættes fokus på fælles forståelse af det norske og danske kulturelle og sproglige fællesskab.

Der er fortsat masser af grunde til at yde en humanitær indsats fra danske unge, voksne, børn og ældre. Nu er det ikke norske børn, der har behov for mad, men der er så rigeligt med behov for hjælp andre steder i verden.

Norgeshjælpen blev i høj grad finansieret af danske skolebørn.

P.S. Til en mindehøjtidelighed efter 22.juli-angrebet på Utøya og Regeringskvartalet i Oslo læste Sofie Gråbøl et digt af Klaus Rifbjerg. Et digt, der fortæller om Norgeshjælpen under 2. Verdenskrig, men det trækker også en linje til 2011 og længere frem.

Hjertets termometer

Af Klaus Rifbjerg, 2011

I klassen stod

En sparebøsse forklædt

Som termometer

Og hver dag så man søjlen

Vokse når vi lagde

Vores tiøre i

Til bøssen var helt fuld

Og der blev købt

Havregryn til Norgeshjælpen

Fordi de sultede deroppe

Mens vi trods krigen

Havde nok at spise

Nu er der hverken sparebøsse

Eller havresuppe, ingen sult

Og tiøren er for længst forsvundet

Men behovet for at sende noget

Brænder mens hjertet vejer

Tungere end noget fjeld.

Lad os da sende håb og kærlighed

Med vores lyse tro

På den humanisme

Som i nød og glæde

Altid har båret Norge

Til vi rammer termometrets top

Og det strømmer ud og fanger os

Og alle andre

Der stadig helst vil gå fornuftens vej.

Et broderkys til Norge

og et håndtryk

Sender vi.