Lysebu: En dansk-norsk historie om gavmildhed og taknemmelighed

En dansk-norsk historie om gavmildhed og taknemmelighed

Klaus Rifbjerg skrev digtet ”Hjertets termometer” efter Utøya-angrebet 22 juli 2011. Rifbjerg havde selv (i efterkrigsårene) været på skrive&forfatterophold på smukke norske Lysebu, Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes konference&kultursted lidt uden for Oslo.

I digtet trækker han en linje fra ”Norgeshjælpen” under 2. Verdenskrig til det store samarbejde, der har været mellem Norge og Danmark før, under og efter 2. Verdenskrig. Rifbjerg får fortalt om danske skolebørns indsamling til Norgeshjælpen:

”I klassen stod

En sparebøsse forklædt

Som termometer

Og hver dag så man søjlen

Vokse når vi lagde

Vores tiøre i

Til bøssen var helt fuld

Og de blev købt

Havregryn til Norgeshjælpen”

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde blev stiftet for netop 75 år siden, den 1. marts 1946. Her blev de tretten millioner kroner, der endnu ikke var købt havregryn (og andre levnedsmidler for) sat i en fond, der skulle fortsætte arbejdet for at fremme ”broderskabsånden” mellem Norge og Danmark.

Fjeldgården Lysebu blev givet som norsk nationallgave til Fondet som tak for den danske madvarehjælp.

Lysebu (tæt på Oslo) og Schæffergården (nord for København) er to ejendomme, hvor mange, mange lærerstuderende fra Danmark og Norge har haft ophold for at tilegne sig nabosprogets kultur, sproghistorie og den fælles historie.

Da jeg gik på Nr. Nissum Seminarium (dimittend fra 1982) var jeg på Lysebu med linjeholdet i dansk. Vi hørte om sproget, vi så på kunst på Nationalgalleriet, vi var i teater, og vi gik tur i Nordmarka med eller uden ski. Det var en indføring i norsk kultur, der aldrig blev glemt.

Siden har jeg været på Lysebu en uge hvert år. Alle mine danskhold har været på studietur til Lysebu. De er blevet mødt med gavmildhed og gæstfrihed, og vi har altid kvitteret med stor taknemmelighed.

De mange studerende, (og det gælder jo også studerende fra andre læreruddannelser og med andre undervisere) der her har fået en ægte indføring i nabosprogets særlige historie og nabolandets kultur, ja, - de har med stort engagement kunnet videregive glæden herved i deres egen undervisning af eleverne i folkeskolen.

Benny Andersen var ligeledes en gæst på Lysebu efter krigen. I digtet ”Erindring om Lysebu” får han sagt det væsentlige om stedets særlige ånd:

”Tømret af tillid

funderet på fremtid

bygget af broderhånd

ligger du

vidtfavnende Lysebu”

Året 2020 har været et vanskeligt år for Lysebu (og for lærerstuderende (og deres undervisere), der ikke har været på studietur. Vi har nu alle været grænsesøgende mod åbne grænser, studieture, fællesskab, ny inspiration og et møde med en kultur, der ligner vores egen i høj grad, - samtidig med at de små forskelle giver mulighed for at se på eget sprog og kultur. Jeg glæder mig til, at ”mine” studerende igen kan få den ægte nabosprogsundervisning i Norge, Lysebu.

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde får her et stort til lykke med de 75 år, hvor studerende (og forfattere, journalister og kunstnere) har kunnet mødes på Lysebu eller Schæffergården til uddannelse og dannelse i nabosprog, men først og sidst er det steder, hvor man (som Benny Andersen skriver): ”hvor nordiske venner modes i lys.”

”Erindring om Lysebu

Højt over storbyens sjap og jag

i frostklar ro

tæt på universet

ligger du

vidtskuende Lysebu

Tømret af tillid

funderet på fremtid

bygget af broderhånd

ligger du

vidtfavnende Lysebu

Med lange ganges snørklede stængler

blomstrende op i det åbne rum

hvor nordiske venner modes i lys

ligger du

vidtbringende Lysebu”

Benny Andersen