Lovløshed

Meget af debatten på skoleområdet handler i dag, naturligt nok, om corona. Og lad mig som det første slå fast, at jeg er helt enig i, at det var den rigtige beslutning af aflyse afgangsprøverne. Uanset om den var støttet af DLF eller ej, var det helt rigtigt at aflyse under de foreliggende omstændigheder. Jeg er selv lærer i tre afgangsklasser og skulle have gennemført tre mundtlige prøver samt diverse censorater, under mere eller mindre uforudsigelige forhold. Der er ikke ret mange af mine elever, som har udtrykt ærgrelse over aflysning af prøverne. Til gengæld har de arbejdet overbevisende og engageret i fjernundervisningen. Jeg synes, tudekiks skal være forbeholdt de lærere, som synes, det er synd for dem selv, at de ikke kan få deres klasse til eksamen.

Til gengæld efterlyser jeg fra DLF og Anders Bondo en meget tydeligere og markant holdning til de arbejdsforhold, lærere rundt omkring i landet bliver budt, her syv år efter logout og skolereform. En syltekrukke i form af et langvarigt kommisionsarbejde, ser ikke ud til at kaste nogle større ændringer af sig ift hvordan arbejdstiden bliver fordelt på landets skoler. Efter tre overenskomstforhandlinger, hvor vi intet har opnået, tales der stadig om samarbejde og forståelse. Man kan mærke desillusionen rundt omkring på de danske lærerværelser, når kommunen drejer endnu en tand på sparehjulet, og lærerne lige får en undervisningstime- eller to mere pr. uge, en eller to opgaver mere, flere møder, flere prestigeprojekter vi skal planlægge og udføre , mere skole-hjemkontakt, flere gårdvagter, flere inklusionselever som udfordrer undervisningen, etc. Og vi kan bare sige ja, for mange af os har ingen rettigheder i form af en overenskomst eller aftale. Kun en lov 409 og nogle hule hensigtserklæringer.

En anden rettighed, som vi selv har betalt for gennem årene, var vores aldersreduktion. Den rettighed blev afskaffet i 13 for overenstkomstansatte. Der blev aftalt en overgangsordning for lærere født mellem 57 og 63. Den betyder, for mit vedkommende, at jeg kan vælge at arbejde ca.25 lektioner i stedet for 27 om ugen for en egenbetaling på ca. 4000 kr. om måneden. Og stadig medvirke fuldt ud i alle andre sammenhænge. Dårlig forretning.

Måske skal jeg også lige nævne, at jeg er i "93-gruppen", som blev snydt/glemt i en pensionsordning i en aftale DLF lavede tilbage i 93- og aldrig kompenseret for i en rimelig grad.

Men jeg har altid været medlem af DLF og betalt kontingent og troet på sagen. Jeg håber og forventer, at DLF får vundet nogle sejre for medlemmerne og at vi i OK21 ikke bliver trådt under fode igen. Vi har brug for sejre og indrømmelser og ordnede forhold, som gælder for alle DLF-medlemmer og ikke kun dem, som har en forstående arbejdsgiver. Fremtidens lærere skal holde til de er i 70erne. Kom ind i kampen, DLF!