Løsningen på folkeskolens vikarproblem

Den uhensigtsmæssige brug af uuddannede vikarer i folkeskolen kan minimeres, hvis politikerne vil! Ordningen blev brugt i mange kommuner før den ulyksalige folkeskolereform indførtes i 2014, hvorefter anvendelsen af ukvalificerede vikarer steg med 50 pct. Løsningen er ganske enkel: Lad skolens faste lærere læse et antal vikartimer i egne klasser. Fordelene er klare: eleverne kender ”vikaren”, og ”vikaren” kender eleverne, hvilket er et godt udgangspunkt for at vikartimen forløber fornuftigt. Den faglig og pædagogiske linje kan fastholdes, selv om fagets og klassens faste lærer er fraværende, idet ”vikaren” allerede kender arbejdet i klassen samt den kollega, som er fraværende, fra teamsamarbejde omkring klassen.

I de tilfælde, at der ikke er brug for vikar, indebærer ordningen, at der er udarbejdet et ”skyggeskema”, så at de afsatte vikartimer ikke spildes, men fx anvendes i en 2-lærerordning eller til anden undervisning.

Ordningen koster selvfølgelig bl.a. i form af en større timetildeling til skolerne og som følge deraf måske ansættelse af flere lærere. (Forslag: den ”understøttende undervisning” kan reduceres og dermed finansiere nogle af omkostningerne!) Ordningen løser heller ikke alle vikarproblemer, men er et skridt på vejen.

Hvis politikerne virkelig ønsker at hæve niveauet både generelt i folkeskolen og specifikt i vikartimerne og dermed - som beskrevet i Berlingske - undgå at give forældre endnu en grund til at ”flygte” til privatskolerne, er det nødvendigt at afsætte de fornødne ressourcer til en sådan ordning, der sikrer, at undervisningen kan fortsætte på kvalificeret vis i vikartimerne.