Litteraturens endeligt

Til den fagre nye folkeskole, hvor den musiske, konturløse bølge uden begyndelse og ende skal formå den forpligtende, konkret fagdelte videnformidling til at skamme sig ihjel, leverer lektor Torben Weinreich i Folkeskolen nummer ni sit bidrag til, hvordan et fag som en kedelig, tætpakket nytårsraket efter affyringen, om viljen hertil er til stede, kan overgå til et farvestrålende brus af betagende tværfaglige aktiviteter. Som at gøre en dyd af nødvendighed kan faget litteratur medvirke til at skubbe den faglighed, den selv er en del af, af banen i hvert fald i folkeskolen. For meningen er jo, at helhedsdjævelens falske verdensbillede skal udledes af romanlæsningen, der således slet ikke kan nøjes med noget så usselt som at være et studium af 'den særlige måde at bruge sproget på'. Det ville jo også stinke fælt af faget for fagets skyld. Nej, målet er med litteraturen som udgangspunkt at erstatte virkelighedens verden med det ideologisk formede utopiske fremtidsmål, hvor alt optræder i fortænkt spekulativ tværfaglig helhed. Som andre fag er litteratur som fag kun berettiget i folkeskolen i det omfang, det tjener til at opløse sig selv som fag. I folkeskolen skal et fags brugbarhed ikke måles på den viden, det formår at viderebringe til eleverne, men derimod på, i hvor vidt omfang det kan konverteres til tværfaglighedens brokker. Hermed har Torben Weinreich sat sig selv i spidsen for folkeskolens fiasko.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør