Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Les meg

Ved den just afsluttede Nordisk Barnebokkonferanse i Stavanger blev en særdeles vellykket Håndbok i litteraturformidling, Les meg, introduceret. Den er praksisorienteret og litteraturbegejstret.

Jens Raahauge
1 kommentar
9. februar 2017, kl. 13:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Det er svært at bevare pessimismen omkring børns læsning, når man netop er vendt hjem fra den hverandenårlige Nordisk Barnebokkonferanse i Stavanger, som afholdes i det overdådige kulturhus på Sølvberget. Mens konferencen afvikles, vælter det ind med skoleklasser og småbørnsgrupper, der på det nærmeste tager bogbad på børnebiblioteket.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

I forbindelse med konferencen lancerede Forlaget Ena, www.ena.no, en håndbog i litteraturformidling, som belyser formidlingsområdet fra mange vinkler på en både praksisrettet og reflekteret måde. Det er som de vil sige i Norge kjempegreit at hente inspiration i denne bog.

Bogens forfattere er Nina Aalstad, der har formidling til unge som speciale, og som også er bogens redaktør, Ragnhild Malfang, som er bibliotekschef og leder af norsk IBBY, Marit Hallen, som er bibliotekar og fortæller, Pål Brekke Indregaard, som er filosofisk samtaleleder, Vilde Kamfjord, som er producent og programansvarlig for litteratur o scenekunst, Widar Aspeli, som er forfatter, Vidar Olav Haraldsen-Jupskås, som er fagkoordinator på en skole, Siti Morland, som er formidler og redaktør, og Kristin Storrusten, som er kommunikationsrådgiver. Samlet kan man med forlagets ord sige, at redaktøren har "samlet et knippe formidlere, organisatorer og inspiratorer fra dette feltet....Boken passer også for den erfarne formidler som gjerne vil ha et faglig påfyll eller nye ideer". Det er jeg i den grad enig i. Bogens forfattere spiller ikke blot ind fra mange vinkler, men dækker også tilsammen spektret fra ord på papir oevr billedr og ord til digitale udgivelser. Og så er der faktisk et bonuskapitel: Ni tips mot nervøsitet!

Dels kan jeg anbefale de mange, helt konkrete tips, som bogen indeholder, dels er jeg begejstret for den tilgang til litteratur som en kulturel skatkiste, der ikke kan eller bør fængsles af snævre målstyringsstrategier, og dels er jeg betaget af det norske sprog, som for et dansk øre har en renfærdighed og mangel på slitage, som kan få selv det mest banale til at lyse som guldkorn. Og netop trangen til at pege på det banale er ofte det, der kan bære fra ord til handling.

Bogen kan bestilles ved at skrive til kristin@enaforlag.no. Her koster den 299,00 NKr, men dertil skal lægges forsendelse, told (Norge er ikke medlem af EU) og moms (i Norge er bøger fritaget for moms - de har altså en aktiv kulturpolitik).

Fordi jeg synes, at bogen er væsentlig, har jeg bedt den norsk-svenske boghandel i Danmark om at lagerføre den. Og det har de sagt ja til. Den kommer her til at koste 367,00 DKr. (inklusiv den moms som vi jo har på bøger). Den kan bestilles hos boghandlere eller via hjemmesiden www.scanvik.dk, som kan findes via dette link: http://www.scanvik.dk/da/product/litteratur-bogvaesen/9788299996198

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Les meg

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS