Lektier

Lektielæsning Jeg har i en del af mine over 30 år som lærer dyrket en ret sikker lektiemetode.Måske kan nogen bruge den.

Jeg har simpelthen undervist ca. 2/3 af timen, og den sidste har været helliget lektielæsning i klassen.

Fidusen er for det første, at eleverne ved, at hvis de ikke selv er effektive bliver der mindre tid til lektier.

For det andet kan de sidde for eksempel to og to og høre hinanden.

For det tredie er jeg til stede, hvis yderligere hjælp behøves.

Ved den traditionelle (vanemæssige) lektielæsning er der stor forskel på elevernes mulighed for at kunne gøre det effektivt nok, hvis man forventer forældrenes deltagelse. Skolen udvikler sig jo hele tiden. Matematik var for eksempel i nogle år en by i Rusland for mange forældre. Og i mange fag er videnskravene blevet meget større end tid.

For alligevel at holde forældrene orienteret om arbejdet i klassen har jeg skrevet et fredagsbrev med en kort gennemgang af, hvad deres barn forventes at have lært. Og jeg altid opfordret forældrene i de små klasser til selv at følge med i, hvad deres børnlærer. Børnene vil meget gerne vise, hvad de kan.

Som lektielæsning vanemæssigt er, vil der især i disse opbrudstider med muslimer, som dårligt nok selv kan læse, samt psykisk skrøbelige elever være meget stor forskel på hjælpen til deres børn.

Så opretter man lektiecafeer. Jamen, det er jo bare en forlængelse af skoledagen. Og en lærer mere, der skal have løn. Desuden vil det nemt blive en hovedpude for læreren, hvis vedkommende ikke er helt sikker på, at alle elever har forstået det indlærte.

Men u er det ni år siden min sidste skoletime, så det kan godt være, at jeg bare ikke har forstået en dyt af det hele.