Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Larm i klassen? Ja, men hvem larmer?

Når ungerne nu selv synes, at den er helt gal med larmen er det vel et skrig om bedre forhold og stærkere lærere.

john lindblad christensen
Start debatten
21. april 2015, kl. 10:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Begrebet skolegang er er efterhånden blevet noget rod. Næsten hver eneste dag melder medierne om vanskeligheder med børnene, pillemisbrug, psykiske problemer og ensomhed. Foruden snyd med prøver helt op på gymnasietrinet.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Nu hører jeg i radioen, at eleverne synes, at der er for megen larm i klasserne. De kan ikke høre, hvad læreren siger. Og så mener nogle adspurgte eksperter, at der bare må bare være flere lærere i hver klasse.Jamen, det er da helt naturligt, når man også hører, at flere og flere lærere bliver udsat for både verbal og korporlig vold. Jamen, så kan man vel bare ansætte nogle vagter i klasserne, ik?

Eller uddele pengepræmier til elever, der er stille nok.eller flidspræmier. Det eneste, vi ikke må, er at stille krav. Det kan jo skabe uoprettelig skade hos de små.

Skole (scholæ) betyder faktisk ”fri tid”, og det har været et gode dengang, da syvårige børn på landet arbejdede måske ti timer om dagen. (Jeg gjorde det selv som 14-årig) Hvis det for bonden alligevel var nødvendigt at holde børnene hjemme for at arbejde, blev han idømt ”mulkt”, altså en bøde.I dag tager man bare på ferie eller holder fri i den mindste anledning.

Jeg har oplevet at få en seddel fra en mor: ”Alex og jeg tog os en fridag i går”. At han var en dårlig læser bekymrede hende ikke. Ej heller, at jeg måtte bruge ekstra tid for at gennemgå gårsdagens stof med ham.

Jeg ville ønske, at man kunne genindføre det faktum, at skolegang er et privilegium. At læreren kunne få mulighed for påtage sig lederrollen. At eleverne ville opdage at viden og færdigt arbejde er guld værd. Det skulle nok vise sig, at det vil blive positivt modtaget, når fordelene viser sig.

Et års skolearbejde med et givet pensum skal jo være et projekt, som kræver, at både elever og lærer er sammen om det. Tilfredsheden med et vellykket skoleår skal nok vise sig. Jeg har prøvet det i over 30 år, og jeg kan ikke på noget tidspunkt tale om nederlag for hverken mig eller mine elever. Og det gik fint med kun én lærer.

Hvis en lærer beslutter sig for en ændring, vil begyndelsen måske være en vanskelig proces, men med stædighed og en god portion konsekvens med for eksempel bortvisning en time, en dag, flere dage eller alvorlig snak med forældrene. I strenge tilfælde skoleskift.

Lyder det tåbeligt og gammeldags? Det er det nok.Med det nye virker jo ikke.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Larm i klassen? Ja, men hvem larmer?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS