Lærerstuderende er prøveklude

Vi er to lærerstuderende, der er ved at blive meget forvirrede. Nu er der igen blevet lavet om på den uddannelse, vi er ved at tage. Denne gang handler det om den skriftlige eksamen i dansk en måned før afholdelse.

Førhen måtte man tage større citater fra den gruppe, man arbejdede sammen med i 24-timers­forberedelsen. Nu må man kun tage mindre tekstafsnit fra denne fælles forberedelse, man eventuelt vælger. Begrundelsen er, at det så ikke bliver en individuel besvarelse. Men er det ikke netop den måde, vi kommer til at arbejde på, når vi engang kommer ud i folkeskolen? Vi kommer jo til at arbejde i team, så vidt vi er informeret fra praktikperioderne. Der diskuterer man tingene og kommer frem til en fælles beslutning/løsning. Vi bliver jo stillet den samme opgave til eksamen. Er der så noget galt med, at man ud fra besvarelserne kan se, at vi faktisk formår at arbejde sammen. Samtidig er den skriftlige prøve blevet gjort sværere, så man ikke længere skulle kunne gennemskue, hvilke spørgsmål der bliver stillet i den kommende opgave, og derfor kan risikere at spilde hele forberedelsen. Dette her skal ikke forstås sådan, at vi ikke kan se, at man prøver at lukke det hul, der er for dem, der ikke gider yde en indsats og bare skriver af fra andre medstuderende. Men den store forvirring går så på, hvad vi skal bruge 24 timers forberedelse til, hvis vi alligevel ikke må bruge det, vi sammen med vores eventuelt kommende kollega skriver, og som vi sammen finder bedst? Ude i den virkelige verden gælder det vel om at samarbejde om de problemer eller opgaver, der bliver stillet.