Lærernes drømmekraft

Begrebet "lærernes professionelle dømmekraft" dukker med jævne mellemrum op som det forhold, der kan bidrage væsentligt til at navigere i en dagligdag med et hav af udfordringer og impulser; den kan afstikke kursen for udøvelsen af lærerarbejdet.

Men én ting er kursen. Noget andet er at karakteren af bevægelsen frem mod det væsentlige. Jeg kom til at se det for mig, da jeg træt i øjnene foretog en fejllæsning og så begrebet "lærernes professionelle drømmekraft". Dette lille -r giver jo en verden til forskel.

Prøv at se på billedet herover: det forestiller et kaffekrus med et formidabelt øjebliksbillede af Gary Larson fra sieriehæftet Langt ude; titlen er "Før fjenssynets opfindelse".

Der er mulighed for at sætte kursen i to retninger: 1) At forberede eleverne på fjernsynets tilsynekomst ved at lade dem indtage de rette positioner. Dette svarer ganske godt til arbejde efter læringsmål. 2) At afdække elevernes nutidsbinding og manglende historiske bevidsthed ved at tænke liniært tilbage fra nu til dengang; sådan sidder vi nu, sådan har vi altid siddet. Dette giver god anledning til at arbejde med historisk bevidsthed, men også til at overse det, der også er centralt for udviklingen, men som ikke er med på billedet. Og hvad kan det dog være?

Men når det lille -r sniger sig ind og tilføjer både rødder og vinger til kursen, så kan alt ske. Hvad godt kan der komme ud af, at en gruppe sidder fjollet og meningsløs og glor ind i væggen? At fjernsynet dukker op, så de kan blive ved med at sidde sådan? Eller at den usynlige mor træder ind gennem væggen og forlanger at få et ligeværdigt liv? Eller at væggen fordamper, og Cecilie Eken byder op til en sansernes kædedans ind i sciencefantasy-universet i Karanagalaksen (Karana er sanskrit og betyder noget i retning af "at skabe"); har er vores rødder repræsenteret ved gamle nordiske værdier og vores vinger ved et fremtidsunivers, hvor mennesket ikke er teknologiseret, men hvor teknologien er tilpasset mennesket.

Med dette vil jeg hævde det synspunkt, at det er drømmene, fantasien, det sanselige, der giver kursen mening og giver mulighed for at justere den, hvis den bliver meningsløs.

Pablo Picasso bliver citeret for at sige: "If you know exactly what you are going to do what is the point of doing it?", hvilket jo er den simple dom over undervisning efter læringsmål.

Inden for den seneste tid har jeg holdt et par oplæg om en levende litteraturundervisning, og efterklangen af disse oplæg er, at lærerne angler efter at få mulighed for at berige undervisningen med netop deres drømme.

Der skete ubehagelige ting, da det, der nu kaldes glidningen fra menneske- til markedsstyring af skolen, satte ind. Det er på tide, at vi gør os fri af spændetrøjerne og igen lader dømmekraften blive tilsat drømmekraft, så skolens formål om at virke i og for et menneskeligt demokrati får både rødder og vinger.

Jeg får lyst til at gentage slutstroferne fra min Lov 209-sang I som har slukket et lyshav af flammer https://www.folkeskolen.dk/627222/i-som-har-slukket-et-lyshav-af-flammer:

Vi, som endnu har lidt gløder tilbage

Gløder som vi gerne ser flamme op

Vi længes efter at få arbejdsdage

Og møde tændte og trynetfrit op.