Lærerautoritet – og deroute

Professor Nils Groes skrev 4. september en kronik i Politiken om »Lærernes deroute«. En på mange måder god og diskuterende analyse af folkeskolens og lærernes aktuelle situation.

- de unge vil ikke være lærere - i hvert fald ikke de dygtigste,

- både lærernes løn og uddannelse er sakket agterud i forhold til mange andres,

- der er stress og dårligt arbejdsmiljø i skolen,

- og en ikke altid positiv mediedebat (som Groes så venligt udtrykker det).

Groes spørger, hvad vi kan gøre? Og nævner så, at Bertel Haarder ikke synes, vi skal tale skolens omdømme ned - vi skal tale det op. Som om problemerne kan tales væk, skriver Groes meget rigtigt.

Groes medgiver dog Haarder, at han nok ikke har uret i, at DLF bærer et tungt ansvar. Men spørger så også, om ikke ministeren, KL og deres forgængere i årtier har og har haft et medansvar? Den sidste tilføjelse er jeg glad for. Det er en god diskussion, som jeg har nogle forslag og kommentarer til, derfor sendte jeg straks et indlæg til Politiken. Men de har ikke ønsket at optage det. Mit indlæg kan læses i netdebatten på folkeskolen.dk

Her følger er par af mine pointer:

Groes citerer Haarder for, at det er DLF, der har svigtet, og at »lærerne skal profilere sig som eksperter og fagfolk«. Det var måske derfor, Bertel Haarder som undervisningsminister tilbage i 90'erne fratog lærerne deres formelle indflydelse på skolen ved at nedlægge lærerrådene, hvor vi som fagfolk og eksperter havde indflydelse på vores arbejdsplads - skolen?

Læreruddannelsen er blevet devalueret. Når langt flere unge får en længerevarende uddannelse, så er en fireårig læreruddannelse stillestående. Og ikke nok med det. Der er igennem de seneste ti år gennemført så mange ændringer af uddannelsen, så forvirring og usikkerhed om studiet er daglig kost. Dertil kommer en lind strøm af besparelser. Det eneste, man ikke har prøvet, er DLF's forslag om at gøre læreruddannelsen femårig for at hæve uddannelsens prestige og i erkendelse af, at der stilles meget store krav til læreren i dag. Men det er nok en »lønmodtageragtig og nærmest proletarisk argumentation«, som Bertel Haarder plejer at sige om Lærerforeningen.

Med hensyn til forbedring af det faglige niveau i skolen så stillede DLF sammen med Skole og Samfund og skolecheferne i 2004 en lang række konkrete forslag, men dem fejede Haarder af bordet, og i stedet gennemførte han sine egne løsninger. Så meget for faglighed. Så meget for eksperter og fagfolk.

Læs hele indlægget på www.folkeskolen.dk under debatforummet Danmarks Lærerforening