Kære Anders Balle
Jeg bliver noget bekymret når jeg læser Folkeskolen med interviewet med dig.
Vi skal da have dyb respekt for de bekymringer vores medarbejdere har for deres arbejdsforhold, herunder arbejdspladser på skolen til forberedelse og teammøder. Det synes jeg ikke interviewet med dig i Folkeskolen viste. Citat: ”Nogle arbejdsborde, hvor man kan have sin computer og sit værk…”
Vi er naturligvis underlagt de økonomiske rammer, kommunerne udstikker, men det skal da ikke afholde os fra, at arbejde konstruktivt med de ønsker medarbejderne har. I min optik vil det være ærgerligt, hvis en strid om arbejdspladser skal forhindre os i at lave den skole i verdensklasse, som vi alle både elever, forældre, lærere, ledere og politikere ønsker. Skolereformen er et skridt i den retning. Lad os følge det spor.
Som skoleleder vil jeg opfordre dig til at have fokus på mine løn- og arbejdsforhold. Det er derfor jeg er medlem af Skolelederforeningen.
Jan Mindegaard
skoleleder
Lærerarbejdspladser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.