Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lærer: Det er et ret alvorligt tillidsbrud, når vi forlader eleverne midt i skoleåret

Morten Korsbakke kunne godt ønske sig et transfervindue for lærere i slutningen af skoleåret, så børn og voksne i skolen ved, hvornår lærerskiftene sker.

Tidsrummet fra en lærer stopper, og indtil der er fundet en afløser, er ofte lettere kaotisk, og det kan være svært for eleverne at finde ro, skriver lærer Morten Korsbakke.

Foto: Tor Birk Trads
Morten Korsbakke Lærer og matematikvejleder
11 kommentarer
12. februar 2025, kl. 04:30
11 kommentarer

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Når en lærer stopper på arbejdet i løbet af skoleåret, kan det have vidtgående konsekvenser. For skolen, kollegerne og ikke mindst de børn, vi er der for.

Den dag, vi påtager os rollen med at være lærer i en klasse, indgår vi en nonverbal aftale med eleverne om, at det er os og dem – i medgang og modgang. Eller i hvert fald i dette skoleår.

Vi lærere ved, at gode relationer er afgørende for lærerarbejdet, og hvis vi lærere skal have stærke relationer med vores elever, er tillid en nøglefaktor. Tillid til at vi vil eleverne, at vi har tænkt os at hjælpe dem, og at vi gør dem til en prioritet i vores hverdag. Og naturligvis tillid til at vi kommer på arbejde og er der for dem dag efter dag.

Derfor er det et ret alvorligt tillidsbrud, når vi lærere af den ene eller den anden grund forlader eleverne midt i skoleåret. Jo større rolle, vi spiller for eleverne, desto større skade forvolder vi. Især hvis relationen mellem lærer og elever har været stærk. For mange elever er læreren nemlig meget mere end blot en underviser. Læreren er en stabil og vigtig voksenfigur i deres hverdag.

Når man bryder en sådan relation, skaber det følelsesmæssig usikkerhed og forvirring i elevens hverdag. For en stor del af lærerens job er at være den, der forstår elevens udfordringer, tilbyder opmuntring eller hjælper dem med at navigere i sociale og faglige udfordringer.

Lettere kaotisk

Manglen på denne tætte relation kan føre til, at eleverne mister motivation for skolen. Her er særligt de socialt og fagligt udsatte elever i farezonen.

Hos elever, der oplever mange lærerskift, og særligt hvis flere lærere stopper på samme tid eller efter kortere tid med klassen, nedbrydes tilliden til skoleverdenen og dens voksne. Og det bliver svært at genskabe tilliden for den nye lærer, som skal ind i klassen. Særligt hvis der også har været en periode med mange vikartimer i tiden mellem, en lærer stopper, og en ny ansættes.

Det er dog ikke kun eleverne, der oplever et tab. Ude på skolerne presses den afgående lærers kollegaer også af situationen, hvor de ofte er nødt til at dække ind for den, der er stoppet, og løfte endnu flere opgaver, end de gjorde i forvejen.

Tidsrummet fra en kollega stopper, og indtil der er fundet en afløser, er ofte lettere kaotisk i de timer med vikarer, og det kan være svært at få eleverne til at finde ro og fokus i de andre fag. Det slider på de tilbageværende læreres relationer til eleverne, og det er hårdt for alle involverede.

I fodboldens verden arbejder man med transfervinduer, altså tidspunkter hvor en fodboldspiller kan skifte fra en klub til en anden. Typisk et til jul og et i sommerferien. Jeg kunne godt ønske mig et lignende transfervindue for lærere i slutningen af skoleåret, så børn og voksne i skolen ved, hvornår lærerskiftene sker, og vi kan planlægge efter det.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

11 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer: Det er et ret alvorligt tillidsbrud, når vi forlader eleverne midt i skoleåret

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS