Lær ordentligt dansk

Så bastant lyder kravet ofte til mennesker, der er født uden for Danmark, og som ønsker at bo her. Eller som er født i en familie, hvor dansk ikke høres til hverdag. Men hvorfra ved vi, at de kan? En del nyere sprogforskning synes at dokumentere, at de sproglyde, som man hører i det første år af sit liv, og før man selv begynder at tale, har en umådelig stor betydning for, hvor let man senere kommer til at tale et (nyt) sprog.

Der er store forskelle på antallet af sproglyde i forskellige sprog. Er man så heldig at blive født og leve sit første år i et sprogmiljø, hvor der tales et sprog med et bredt og omfattende sproglydsspektrum, så har man lettere ved at opfatte og udtale et nyt sprog, end hvis ens primære sproglige erfaringer har et snævert sproglydsspektrum, der så måske endda afviger meget fra det nye sprog, man bliver bedt om at lære.

Det er ubegribeligt, at den slags overvejelser sammen med overvejelser over, hvad man så kan gøre ved det, ikke indgår i diskussionen om hjemmefødninges og om ikke-danskfødte arbejderes, prinsers og prinsessers muligheder for at lære ordentligt dansk. Hvornår er det, vi skal sætte ind og over for hvem? Dette er ikke et angreb på modersmålsundervisningen, men et forslag om at tænke endnu videre.

Kjeld Johansen

Gudhjem