Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Lad os ikke spille folkeskolen og friskolerne ud imod hinanden

Socialdemokraternes forslag om at skære i tilskuddet til friskolerne for at give flere ressourcer til folkeskolen bygger på en præmis, vi ikke må godtage. Nemlig den, at vi kun kan prioritere den ene institution på bekostning af den anden.

Carolina Magdalene Maier
Start debatten
16. september 2017, kl. 15:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Socialdemokratiet kommer med ganske faretruende meldinger på skoleområdet for tiden. Først ville de lukke alle muslimske friskoler. Så – da det forslag viste sig at være i strid med både Grundloven og Menneskerettighedskonventionen – lover de opbakning til regeringens forslag om at nye friskoler ved oprettelsen skal dokumentere at de vil overholde frihed og folkestyre-kravet (hvordan det så end tænkes at skulle forvaltes).Og nu senest har de foreslået at mindske tilskuddet til friskolerne til fordel for folkeskolen.

Socialdemokratiet er i gang med at smide barnet ud med badevandet. Det må vi ikke lade ske. Det, som sker lige nu, er at de spiller folkeskolen og friskolerne op imod hinanden – to gode institutioner med dybe rødder i den danske velfærds- og frisindstradition. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Selvfølgelig har vi i et rigt land som Danmark råd til at prioritere både folkeskolen og friskolerne. Så vi skal ikke tage penge fra en af disse institutioner og give til den anden. Vi skal give folkeskolen flere ressourcer, ja! Det er en prioritet hos os i Alternativet såvel som jeg ved at det er det hos de Radikale og givetvis også hos SF. Men vi må ikke lade os forføre af den præmis, som tilsiger at penge til uddannelse kun kan findes inden for samme politiske resortområde. Vi står over for en finanslovsaftale, som med al sandsynlighed kommer til at give skattelettelser til de rigeste. Vi har 5 mia danske skattekroner i skattely i udlandet. Vi bruger 20 milliarder kroner på nye kampfly. Vi tillader finansielle transaktioner uden at de beskattes. Undskyld mig: Vi kan altså godt finde en milliard til at styrke folkeskolen inden for bare de fire områder.

Den danske tradition for at der både er plads til folkeskoler og friskoler, må vi ikke sætte over styr. Friskolerne giver forældre muligheden for at vælge en skole til deres børn, som bygger på et særligt værdigrundlag. Det er det danske frisind. Folkeskolen er den fælles, danske folkeskole, som er til for flertallet, den mangfoldige, folkelige institution, som er en dybt integreret del af vores velfærdssamfund. Folkeskolen og friskolerne styrkes hver især af hinandens eksistens, fordi de spejler sig i hinandens forskelle og ligheder, og bruger dem konstruktivt til at definere sig selv som skole. Gør vi den ene mindre eller mindre bemidlet på bekostning af den anden, så ødelægger vi det gode samspil og begge institutioners mulighed for at stråle i både sig eget lys, men også i de stråler, som den anden kaster af sig. Det er en unik dansk skoletradition. Lad os passe godt på den.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lad os ikke spille folkeskolen og friskolerne ud imod hinanden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS