Kvalitet koster

Vi kom næsten igennem et underligt og udfordrende skoleår, og der er lys forude, vi er snart vaccineret. Vi slap for de uduelige elevplaner. De blev aldrig læst eller anvendt. De blev bare skrevet eller C/P. Bunken af meningsløse opgaver blev minimeret. Til gengæld står vi nu med elever, der har glemt at gå i skole. En inklusionsopgave, flere opgaver og ingen penge.

Den kæmpestore inklusionsspareøvelse venter os. Og medens matematiktimerne styrer mod mere undersøgende og eksperimenterende undervisning, får vi elever i klasserne, der bedst trives med struktur og forudsigelighed. Vi kan teste og konstatere, observere og diskutere. Men det bliver en inklusionsudfordring, selvom man kan påpege at vi skal differentiere. Det er mere end en lærer kan overkomme. Når matematiktimerne for alvor lykkes, er det ofte når noget spontant og interessant opstår, og vi alle hiver de matematiske værktøjer fra gemmerne. Når nysgerrigheden og stædigheden bringer os videre og giver os svar, som vi så diskuterer. Når vi ser mønstre og fanger sammenhænge, der giver mening. Når de gode samtaler giver indsigt i elevernes måde at tænke matematik på, når de afslører deres regnestrategier og vi prøver at sammenligne de forskellige snørklede veje til et resultat. Det er så godt, når det sker. Men lærerne er under umenneskeligt pres. Alt for mange undervisningstimer og dårlig økonomi på skolerne. Hvem står topengageret med stort overskud i 26 timer ugentligt i et proppet klasseværelse med dårligt indeklima og laver fantastisk undervisning? Udfordringer står ligefrem i kø, når der skal laves skole uden økonomiske midler. Det er ikke en situation, der gør det attraktivt at blive lærer, hvilket optagelsestallene på læreruddannelsen også tydeligt viser.

Håber vi får et mere normalt liv med fokus på den professionelle lærer, læring og det gode skoleliv for alle. Og at politikerne finder ud af, at kvalitetsundervisning koster.