Kristendomskundskab og LGBTIQ

Hvad gør vi i kristendomskundskabsundervisningen, når vi hører, at en ny undersøgelse viser, at LGBT-elever mistrives i folkeskolen.

https://www.folkeskolen.dk/1865027/ny-undersoegelse-lgbt-elever-mistrives-i-folkeskolen

Vi taler om tilgivelse og venskab, om misundelse og andre etiske temaer; men når vi bruger og referer til Biblen bekræfter vi konsekvent en traditionel heteronormativitet. Kvinderne i Biblen får en stedmoderlig behandling, hvis de overhovedet nævnes. Jeg ved godt, at Bibelens univers er fra en anden tid med patriarkat etc. Men Biblen er jo et historisk skrift, som ikke behøver ligge under for en traditionel mandsdomineret teologi.

De forskellige børnebibler udelader også kvinderne ud fra den betragtning, at vi skal huske det væsentligste. Vi kan jo ikke få det hele med. Hovedlinjerne er mændenes, lige fra Abraham til Paulus.

Vi kunne sagtens finde mere at sige om kvinderne, hvis vi tænkte os om. Det er som om den feministiske teologi fra 70´erne slet ikke er slået igennem hverken i undervisningsmaterialer eller i børnebibler.

Vi kunne jo også fortælle historien om venskabet mellem David og Jonathan. Ikke kun den om Davids lyst til Batseba og andre kvinder.

Vi kunne sagtes gøre mere ud af at lytte til Nicolaj Laue Juhl og få mere undervisning i kønsidentiteter. Det er vigtigt med rollemodeller, og det kan religion også hjælpe med.

Astrid Carøe fra SF vil have normkritik i skolen og læreruddannelsen.

Partiet vil have seksualundervisning gjort obligatorisk i læreruddannelsen og vil også på baggrund af LGBT+-undersøgelsen have undervisningsministeren til at indkalde partierne til drøftelser om, hvordan vi styrker LGBT+ elevers trivsel i folkeskolen.

Tænker det ikke kun skal handle om seksualundervisning, men om norm- og kulturkritik i alle fag. Altså også i Kristendomskundskab.