Kreativitetens mismatch

Når man bliver ramt, selvom man har fri

Jeg har en årsplan. Men den holder aldrig. Jeg har også et værksted dethjemme, som virkelig holder. Og som bliver brugt. Meget.

For jeg er sådan en lærer, der ofte bliver ramt. Ramt af det jeg ser rundt omkring mig. Ting der, med pludselig fart, forstyrrer mit “jeg har fri” øje.

Som når jeg læser i et boligblad, og pludselig ender med at tage 10 billeder af ting, jeg vil lære eleverne, og efterfølgende prøver det af i værkstedet derhjemme.

Når jeg går rundt på et museum med familien, og bliver hooked på en genstand, som virkelig ville kunne skabe glæde blandt eleverne på min skole, og vender og drejer det derhjemme med mine egne børn, på værkstedet.

Eller på pinterest, hvor jeg egentlig søger efter idéer til børneværelset, men ender med at bruge en time på idéer til håndværk og design undervisningen i indskolingen, i stedet.

Når arbejde er hobby

Jeg hører ofte, at vi lærere skal huske at holde fri. At vi efter reformen skal huske det endnu mere.

Men jeg kan ikke slukke for min kreativitet. Jeg vil ikke slukke for min kreativitet. Jeg vil gerne bruge tiden på at tage billeder, dvæle ved en genstand og prøve det af derhjemme. For mit arbejde i håndværk og design er min hobby. Og min hobby arbejder jeg med. Derhjemme og på skolen. Når lysten er der. Uanset hvornår min tilstedeværelsespligt fortæller mig jeg skal holde fri.

Jeg ved at mange kreative og praktiske lærere har det på samme måde.

Kreativitetens mismatch

Kreativitet kan ikke puttes i kasser. Hvis den gør det, vil den visne lidt hver dag. Og ingen ønsker en skole med grå, halvvisne kreative lærere.

Vær’ søde at lade være med at prøve at putte den i kasser.

Den kommer aldrig til at passe.