Men i mange tilfælde kan det være svært for os som underviser at finde nogle praktiske tilgange til undervisningen. Især, når stoffet er lidt tørt og teoretisk på forhånd. Her kommer så nogle af mine overvejelser:
En tilgang kunne være, at når vi skal i gang med et emne eller forløb, at spørge sig selv, hvor kan dette være relevant i praksis? I matematik kan det være oplagt – Procentregning bruges f.eks. meget i økonomi og når vi handler. Hvorfor så ikke tage undervisningen ud af klasseværelset i den virkelige verden? Gå ud og jagte tilbud og lave beregningerne undervejs. Eller igangsætte nogle konkrete projekter, f.eks. på værkstedet, som eleverne skal lave budgetter og indhente tilbud på?
En anden tilgang kunne være at tænke i – hvordan bliver eleverne mest muligt involveret og får hands-on oplevelsen. I Dansk kan man prøve at tage genrekendskabet ud af klasseværelset. Man kunne f.eks. behandle survival-genren ved at sætte en ramme omkring forløbet ved at lave en overlevelsestur, som eleverne skal dokumentere.
Man kan også f.eks. behandle lyrik og poesi ved selv at skrive digte og sange, måske fremføre dem, eller udgive en digtsamling. Undervejs træner vi at analysere og fortolke hinandens digte og prøver kræfter med at skrve knækprosa, bogstavrim, krydsrim, osv.
Sidst, men ikke mindst kan man også vælge at få forløbet så jordnær som muligt. Dette kan f.eks. gøres ved hjælp af besøg og udflugter eller lave interviews med mennesker der ved noget om emnet. F.eks. at besøge en økologisk landmand, når vi skal lære om økologi.
Mulighederne er mange, men min egen erfaring er at man er nødt til at tænke lidt ud af boksen en gang imellem. Det kan være svært og kræver træning og erfaring. Til gengæld kan belønningen være stor i form af dybere læring og indsigt hos eleverne. Først og fremmest skal man turde at løsne sig fra de vante tankebaner, når vi laver vores undervisningsforløb.
Kombinationen af teori og praksis, men hvordan?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.