Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kom, kom til Meckpomm

Lige sønden for Lolland, Falster og Møn ligger det tyske forbundsland Mecklenburg-Vorpommern eller bare ”Meckpomm”. Et forbundsland, der har mange ligheder med Danmark. Der er kridtklinter som på Møn og en over 2000 km lang kystlinie. Der er en perlekæde af hansestæder fra Wismar i vest til Greifswald i øst. Folkementaliteten her gør alle fordomme om tyskerne til skamme, da den her er meget lig den danske og det ikke kun på grund den store kærlighed til Olsenbandens Egon, Benny og Kjeld.

Carl Kinze
Start debatten
12. oktober 2022, kl. 16:07
Start debatten

Tidligere var en bjørnetjeneste er slet handling, men nu om stunder kan det være en stor og nødvendig hjælp. Så derfor bør “det går ad Pommern til ” nu betyde ”Skidegodt Egon, gå på opdagelse i det dejlige Meckpomm”. Eller snarere genopret de mange bånd der førhen fandtes over Østersøen. Desværre er mulighedernes bæger, der burde øses fra ikke fyldt og til og med er der kommet lidt malurt i det. Tyskerne i Meckpomm taler ikke dansk og danskerne lærer ikke længere tysk godt nok. Derfor må man desværre tage til takke med den engelske omvej og den er til tider ret overfladisk, så man må undvære fordybelsens nuancer. Ikke desto mindre er der håb at hente.

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Den 10. oktober var den tyske ambassadør Pascal Hector og Meckpomms ministerpræsident Manuela Schwesig værter for en reception i anledning af fejringen af den tyske genforeningsdag den 3.10. Budskabet var klart: Lad os knytte flere kulturelle og kommercielle bånd til hinanden- fra dansk side til en smule glemt tysk naboegn. Tysklærerforeningen for Grundskolen tolker budskabet som en snarlig saltvandsindsprøjtning til tyskfaget her i landet.

Danske skoleklasser ville så kunne komme på sproglejrskole i Meckpomm. For danske tysklærere ville der ligeledes kunne udbydes en bred vifte at efteruddannelsesmuligheder. De mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, der råber efter folk med gode tyskkundskaber ville kunne sende folk på kursus. Men alt må starte i grundskolen. Jeg har selv haft den store glæde med støtte af Goethe Instituttet, det tysk kulturinstitut i København at tage på indholdsorienteret tysklæring til Stralsund. Det drejede sig om “hav-tysk” eller “Meer Deutsch”. Eleverne fik på tysk ikke kun lært en masse om havet (som de problemfrit kunne genfortælle på dansk), men fik også rigtig mange basale og nyttige færdigheder udi det tyske i almindelighed. Man kalder denne form for læring for CLIL eller content and language integrated learning.

Vi har i Danmark en tysklandsstrategi der savner en konkret handleplan. Den fremrakte hånd fra Meckpomm bør være signal til puste liv og målrettet handling ind i denne strategi. Det gælder om at investere i gode tyske sprogkundskaber. "Mit Englisch kommt man durch, mit deutsch kommt man weiter" er der blevet sagt og hertil kan man føje "- doch wenn keine Gelder fließen kann man Deutsch nur schlecht genießen". Skal sprogmangfoldigheden have en chance i Danmark koster det mere end en nok så velment strategi, men en regulær genopretningsplan med et årligt budget og hertil en opstarts-millard.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kom, kom til Meckpomm

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS