KL's vildledelse af offentligheden

"Det er jo ikke et helt vildt krav, vi kommer med. Vi skal bare have lidt mere indflydelse på, hvad lærernes arbejdsdag bliver brugt til. Det er ikke udtryk for at køre nogen over«, siger Michael Ziegler.

Ikke et helt vildt krav?

Nej bare en komplet tilsidesættelse af god forhandlingsskik ved at fremsætte ultimative og ufravigelige krav.

Jeg mener, KL forsøger at vildlede befolkningen med usande påstande om, at den hidtidige arbejdstidsaftale ikke giver ledelsesrum, ved at latterliggøre opnåede resultater fra tidligere forhandlinger og i det hele taget manipulere så meget med sandheden om, hvordan det ser ud i skolen, hvor meget lærere underviser ved at operere med uigennemsigtige gennemsnit, om hvad der generelt er lærernes arbejdsbetingelser, og hvad arbejdstidsaftalen kan understøtte!

Ligeledes har KL forsøgt at mørklægge den positive evaluering af samme arbejdstidsaftale, da dens resultater ikke passede ind i KL's dagsorden: At fjerne lærernes organisation fra indflydelse.

Samtidig har Michael Ziegler og KL fremstillet sagen, som om det var ham og Anders Bondo, der skulle sidde i København og bestemme ressursefordelingen på skolerne, hvis lærerne blev imødekommet ved forhandlingerne. Det er en direkte usand fremstilling.

Det reelle er, at der i overenskomsten A08 står, at der skal være en forhandling i de enkelte kommuner mellem lokalkreds og kommune ud fra de ressurser, der er i den enkelte kommune. Det sikrer naturligvis som udgangspunkt, at de enkelte skoler i en kommune og kommunens ansatte får lige vilkår.

Når ressursen er fordelt, er der masser af ledelsesrum og ledelsesopgaver på den enkelte skole. At det er tilfældet, og at der er lokal indflydelse, har man kunnet se ved, at kommunerne på trods af færre ressurser, alligevel har kunnet indgå lokalaftaler med lokalkredsene og tilpasse serviceniveauet.

Mange borgmestre og kommunalbestyrelser har givet udtryk for at have et godt samarbejde med lokalkredsen.

Mange af dem ved, det er rigtig fornuftigt at have gode aftaler med lokalkredsene, da det giver meget mere harmoni og mindre utilfredshed, ligesom det også stiller skolelederne i en mere sikker position.

Det er lederen, der bestemmer, hvor mange undervisningsopgaver, og hvor mange andre opgaver, der skal tildeles til den enkelte lærer, og lederen kan sikre, at opgaverne fordeles hensigtsmæssigt, så arbejdsmængden er fornuftigt fordelt.

Der er så lavet en slags akkord, der siger hvor meget tid, en lærer skal have til "opgaver i tilknytning til undervisningen". Det er den tid, der hele tiden omtales som "tid til forberedelse", men den tid indeholder meget mere end forberedelse, selv om det af debatten mest lyder, som om tiden til "opgaver i tilknytning til undervisningen" kun drejer sig om forberedelse til den enkelte lektion.

Læreren skal udover at forberede sig og efterbehandle disse timer også klare alt forældresamarbejde, ugeplaner, elevplaner, indbyrdes samarbejde ml. lærere og pædagoger, samarbejde med PPR, talepædagoger, skolelæge, socialrådgivere, forberede tværfaglige forløb, gøre praktiske forberedelser i klassen, lave evaluering, testtagning, og opgaveretning, følge skiftende krav og bestemmelser om undervisningen og fagene, forberede hytteture, ekskursioner og lejrskoler og en lang række opgaver, der opstår omkring undervisningen.

Tildeling af undervisningsopgaven og tid til at løse alle de tilhørende opgaver sker normalt en gang om året, og så behøver ingen derefter at bruge mere tid på det. Lederen kan koncentrere sig om at være pædagogisk leder ved at understøtte lærerne i deres undervisning og initiere skoleudvikling. Lærerne kan koncentrere sig om at give god undervisning og understøtte med de nødvendige opgaver, der hører med til den gode undervisning og varetagelse af fællesskabets og det enkelte barns behov. Det er bl.a. det, der af KL betegnes som en rigid aftale.

Skulle der opstå behov for at ændre på fordelingen mellem lærernes opgaver undervejs, er der også muligheder for, at lederen kan gøre det.

Lederne har altså masser af indflydelse på, hvad lærernes arbejdsdag bliver brugt til. Det er dén opsagte aftale, KL har betegner som en rigid aftale.

I virkeligheden var den opsagte arbejdstidsaftale utrolig progressiv og tidssvarende.

Michael Ziegler siger, det ikke er udtryk for at køre nogen over. Når over 50.000 lærere og deres organisation reagerer, som de gør, og viser så meget modstand, burde det føre til eftertanke hos KL og Folketing, - med mindre samme KL og Folketing mener, at lærerne ikke kan forstå noget som helst. Hvis det er tilfældet, forstår jeg ikke, at de tør overlade børnene i skolen til de selvsamme lærere.

Det er på tide, folketingets politikere indser, at de er blevet ført bag lyset.

http://politiken.dk/politik/ECE1934205/laererkonflikt-s-sfere-i-offensiv-mod-kl-og-regering/