Klassens time #9. Ro på!

En vred ekspert, børnepsykologen Ulla Dyrløv, afrunder udsendelsen med et udfald imod de vilkår, som lærerne arbejder under, og som børnene bliver budt i dagens skole, hvor alle forudsætninger for stress er indlejret. Hendes råd er derfor: Indadtil skal lærerne berolige børnene, bruge humor til at få dem til at grine og fjolle, og i det hele taget lade dem være børn og unge. Opadtil må lærerne kæmpe politisk for at få fjernet stressfaktorerne.

Hendes udbrud får i udsendelsen løb fine opspil af de to rettighedsskoleelever, Thea fra 7. klasse på Husum Skole og Vilma fra 6. klasse på Langelinieskolen.

De fortæller om, at det, der stresser, er de mange krav, mål og den megen fokus på fremtiden. Der er hele tiden pres, og den ene nævner et eksempel på, at en veninde står op om natten, når forældrene er gået i seng, for at lave lektier.

Den anden nævner med varme i stemmen om en lærer i 4. klasse, som hver dag startede med 10 minutters blid musik, men man skulle tænke på at være et godt sted.

Værten Sofie Østergaard fortæller om, at man på Vestbjerg Skole i Aalborg har indført et valgfag, som elever, der føler sig pressede, kan arbejde med positiv psykologi, yoga, læsetræning og lignende.

Thea og Vilma kan se noget positivt i det, men ser også faren for, at kammerater tror, at man er svag, mens Ulla argumenterer meget imod, at en afstressning skal være et fag, og endog et valgfag, og ikke et krav i alle timer.

De to elever fastholder, at der er noget godt i det. Og Sofie Østergaard fanger dem lidt drillende i, at de har taget stressfaktorerne til sig.

Og det har de givetvis, når man spoler tilbage og hører deres fortællinger en gang til,og bemærker, hvor ofte de udtrykker angst for ikke at lykkes. Men hvordan er det kommet så vidt?

Måske startede formaliseringen af stress-ruten i den danske folkeskole, da makkerparret Bertel Haarder og Niels Egelund fik afskaffet skolens selvstændige værdi med 2006-ændringen af formålsparagraffen, der bestemte, at skolen skal forberede eleverne "til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere".

Skolen blev reduceret på et bump på uddannelseslivets vej. Og det er endda en gal metafor, for bump plejer at skulle reducere farten.