KL har opgivet at kalde Sauer

I Folkeskolen nummer 40 gentager Niels Christian Sauer sine kendte toner: 1) Der er ingen stigning i specialundervisningen. 2) Stigningen skyldes andre undervisningsformer end klasseundervisning.

Har der været en vækst i specialundervisningen?

Antallet af paragraf 20.1-elever i specialklasser steg fra 7.338 i 1985/1986 til 10.617 i 2001/2002, en stigning på 45 procent. Antallet af paragraf 20.2-elever steg fra 6.436 i 1985/1986 til 9.897 i 2002/2003, en stigning på 54 procent. Der bliver henvist 66 procent flere børn til paragraf 20.2-specialundervisning i dag, end der gjorde for 17 år siden.

Døm selv. Sauer og undertegnede bliver vist aldrig enige.

Skyldes væksten i specialundervisningen opløsningen af klassen? Der er ingen undersøgelser heraf. Men lad mig nævne to forhold. For det første er rygterne om klassens død noget overdrevne. Skulle jeg gætte, ville jeg sige, at mere end 90 procent af den undervisning, der finder sted i folkeskolen i dag, fortsat er traditionel klasseundervisning. For det andet er den klassebaserede undervisnings lyksaligheder nok til at overse. Forskningen viser, at holdbaseret undervisning giver særligt de svage elever større udbytte af undervisningen end klassebaseret undervisning.

Måske skyldes Sauers modstand mod den fleksible og den rummelige skole, at han opfatter den som stående for elevernes ansvar for egen læring, for lærerens ansvarsløshed, for ligegyldighed, for zapperi. Jeg ved ikke, hvor Sauer har sine oplevelser fra. Lærere, som praktiserer den fleksible skole, fortæller mig en anden historie.

Døm selv. I »En rummelig skole« på www.kl.dk/307580/ kan du læse lærernes egne beretninger. Sauer og undertegnede bliver vist heller aldrig enige om den sag.