Karakterfri skole?: Ja, det tager toppen af præstationspresset

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Som lærer i udskolingen er det min oplevelse, at eleverne de seneste år er blevet alt for optaget af præstationer og karakterer. Elevernes øjne hviler som det første på karakteren, når de får en opgave tilbage, og den medfølgende feedback tillægger de ikke stor betydning. Karakteren, som gives for én opgave i ét fag, bliver tolket som et tal, som de tror fortæller dem noget om, hvordan de lykkes som menneske.

Jeg mener, at vi taber flere ting på gulvet på den bekostning. Blandt andet fællesskabet, fordybelsen og læringen. Derfor er vi nødt til at flytte vores fokus væk fra præstationerne og karaktererne og hen til arbejdsprocessen og fordybelsen.

I et lille års tid har min skole været en del af Undervisningsministeriets karakterfrihedsforsøg. Vi tilmeldte vores ene 8. klasse, fordi vi gerne ville undersøge, om karakterfrihed kan være med til at skabe større tryghed og trivsel i klassefællesskabet og for den enkelte elev.

På trods af den korte tid, vi har været en del af forsøgsordningen, er min oplevelse, at læringsfællesskabet i klassen oftere er optaget af stoffet i undervisningen. Det vigtigste for eleverne er ikke længere at få at vide, om de bliver bedømt med en karakter, og det sætter læringen i centrum i stedet for præstationen.

Flere elever tør sige noget i plenum og i gruppearbejdet. De er mere nysgerrige og tør i højere grad indgå i diskussioner, og det løfter det faglige niveau i klassen.

Samtidig er eleverne ikke længere så opmærksomme på at sammenligne sig med hinanden. Det øger trygheden i klassefællesskabet. I stedet for at spørge klassekammeraten, hvilken karakter han eller hun har fået, spørger de ind til opgavens indhold med en oprigtig nysgerrighed.

Det er ikke omkostningsfrit

Vi har erstattet karaktererne i dansk og tysk med skriftlig formativ feedback, som vi følger op med en dialog med den enkelte elev. Det har ikke været omkostningsfrit – og er det fortsat ikke.

For det første tager det tid at skabe en kultur, hvor både lærer og elev ikke forsøger at regne ud, hvilken karakter der potentielt ligger bag feedbacken. For det andet tager det betragtelig længere tid at give skriftlig formativ feedback i stedet for standpunktskarakterer.

En karakterfri skole kræver en ændring af hele vores skolekultur. Det er ikke sikkert, at karakterfrihed er svaret på, hvordan vi skaber øget trivsel og fordybelse i vores folkeskole. Men det er helt sikkert, at vi bliver nødt til at have debatten, for jeg kan se, at færre karakterer får eleverne til at sænke skuldrene og retter deres nysgerrighed mod læringen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk