Kan og skal vi kombinere friskolens friere rammer med folkeskolens uddannelsesideal?

Er friskoler og private grundskoler en trussel eller en mulighed?

Regeringen har med sit finanslovsudspil udtryk et ønske om, at sænke koblingsprocenten for friskoler og private grundskoler fra 76 % til 71 % (1) . Med ovenstående udmelding genåbnes debatten om friskoler og de private grundskolers rammer og eksistensgrundlag.

Debatten peger på, at man på den ene side kan se friskoler og private grundskoler som vores eneste reelle handlemulighed, når det kommer til at tage ansvar for vores børns læring og uddannelse, i lyset af den herskende politisk centralisering og stordrift ideologi . Og på den anden side, kan disse skoler også opleves som et elitært projekt, der er med til at fastholde samfundsmæssige klasseskel, øge uligheden og skade den sociale sammenhængskraft. Men måske ligger sandheden et sted her i mellem.

Friskoler og privat grundskoler som udviklingshubs

Vores politisk styrede folkeskole udsættes løbende for indgribende reformer og politiske ’hovsa’ løsninger. Tiltag, der gør at den lokale innovation og skolernes selvstændige udvikling hele tiden udfordres. Folkeskolerne har i dag ikke tid eller overskud til at udvikle sig og afprøve nye metoder. Skoleledelsen mangler autonomi og muligheder for at udvikle skolen sammen med lokale interessenter, i stedet for kun at administrere og lave brandslukning.

Hvis folkeskolen er låst fast på hænder og føder, hvem skal så udvikle og afprøve nye pædagogiske-, didaktiske- og lærings-tiltag? Kunne denne opgave ligge hos friskoler og private grundskoler?

Af de midler reduceringen af koblingsprocenten afstedkommer, ønsker regeringen at anvende en del af dem til friskoler i udkantsområder, hvor fx den lokale folkeskole er lukket. Skal vi øremærke en større andel af de tilskudsmidler, som friskoler og private grundskoler modtager, til fx at styrke diversiteten, øge den sociale ansvarlighed, samt udvikle og afprøve nye pædagogiske og didaktiske redskaber til gavn for hele grundskoleområdet? Eller skal folkeskolen ændres drastisk? Dermed flytte dele af ansvaret for uddannelsesudvikling over til friskoler og private grundskoler. Måske som et samarbejde mellem de to grundskoleformer.

Det bedste af begge verdener

Et forslag kunne være, at man politisk arbejder hen mod at skabe en ”lokal” folkeskole. Den lokale folkeskole skal, som vi kender folkeskolen i dag , rumme alle børn fra alle samfundslag og spejle det lokalsamfund, den befinder sig i. Den skal danne og uddanne vores børn, og styrke dem som de medborgere de er, samt give dem kompetencer til at klare sig i fremtidens samfund.

Den lokale folkeskole skal drives indenfor bredere rammer og med flere beslutningskompetencer lokalt (Hos ledelsen, forældre, medarbejder og børnene) fx i forhold til prøvefrihed, profil og læringsform. Den lokale folkeskole skal selvfølgelig bygges på ambitiøse kvalitetskrav, der sørger for samme høje kvalitetsniveauet på landsplan. Tanken er ikke frie grundskoler, som bygger på liberale principper og skal opererer i et konkurrencemarked , som den daværende Undervisningsminister Merete Riisager (LA) taler for i Information.dk d.4.9.2018 (2). Nej, Den lokale folkeskole bygger på et lokalt social og samfundsblik, hvor bl.a. elevfordeling sker på baggrund af forskellige sociale og demografiske parametre.

(1) https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-vil-tage-naesten-3000-kroner-elev-fra-friskoler (2) https://www.information.dk/indland/leder/2018/09/nyt-forsoeg-skabe-frie-folkeskoler-risikerer-skabe-mere-ulighed-mellem-skolerne